Lyde af brølende motorer og klaprende larvefødder bag et nænsomt skærmende, levende hegn fremkalder frygten: Er en krig brudt ud? - Kører Provstlund mon kampvogne i stilling skjult bag det ”Hede-selskabelige” hegn, som på denne regnfulde oktoberdag med sit mangefarvede løv dog udstråler en vis stille idyl?
Uvilkårligt må man lade et nysgerrigt blik følge den fra hedenold benævnte ”Mellemvejen” fra øst - fra Bøgehøjens Vennebo - mod vest … til vejen gennembryder skelhegnet, og i det samme lyder brølet særligt intenst og en kæmpestor, blå lastvogn fra Preben Jørgensens Vognmandsforretning i Chrisiansfeld kommer til syne i åbningen og stiler i et frontalt angreb (eller er det en desperat flugt?) mod øst ad denne regnvåde, smattede jordvej, hvor ellers kun en sjælden skraldebil og et endnu sjældnere postbud færdes, … og jo, så også hvor Horsens Folkeblads ukuelige gule bladbil kæmper sig frem, for at også vi Vennebo-folk kan få dagens avis.
Umiddelbart efter denne første blå ”Herrnhuter-ladvogn” endnu én, og så igen én, som vil det ingen ende tage, - og så dog en variation: En vogn med en kæmpetrailer fra Snave Vognmandsforretning … der må være ”penge i lortet”! - Så én fra Randers, - et par af de røde fra Kloster A/S, - et par af de røde fra Vilh. Bech, - én fra Skanderborg Kran og Transport - dem med det røde ”K” på (salat?) - og så enkelte mere eller mindre hvide med to store bogstaver på!
Eftertænksomt læner man sig tilbage i sikkerhed i sin flugtstol på terrassen … dog uden at opgive registreringen af de forbipasserende lastvognskøretøjer og især deres antal: Man føler sig næsten som dreng igen, da man sad i vejgrøften og skrev bilnumre op …
Efter 20 forskellige vogne skete der så det, at de minsandten begyndte at gå igén, ja, altså ikke på dén måde, men de samme vogne rullede igen forbi fra vest mod øst.
Jeg satte min kone til at tælle biler, iførte mig mit camouflagetøj, støvler og gult AC-tørklæde og sneg mig hen ad den efterhånden slemt smattede ”Mellemvejen” mod vest, idet jeg dog undervejs måtte gå i ”vognskjul”, hver gang et ”træk” nærmede sig. - Måske var det AC-tørklædet, som afslørede mig: En vogn fra Aarhus området standsede, hilste pænt - altså chaufføren - viste sit AGF-tørklæde frem (”de wiiih”) og sagde, at han nok skulle køre forsigtigt, så det ikke sprøjtede på min ”camouflage”! - Dejligt at føle lidt AGF-respekt for ACH! - Men så lænede han sig ud og nærmest hviskede syrligt: ”Vi tværer Jer ud d. 14. oktober!”
Således opmuntret ved et menneskeligt element fortsatte jeg min rekognoscering mod ”krigszonen”, og stor var min overraskelse, da jeg bag det levende hegn så pendanten til begyndelsen af et nyt Dannevirke og en meget lang jernvej (ikke ”jerntæppe”, men blot køreplader), som snoede sig hen over stubbene, de golde - på den fordums bygmark. På jernvejen var en veritabel kø af enorme lastvogne, som ventede på at udtømme deres indhold af ”jord” foran et gult uhyre på larvefødder, som straks gik i gang med at ”montere” råmaterialet i en lang vold, hvor man dog forinden havde skrabet en halv meter muld væk, fordi den måske kunne være forurenet - man skal jo være så forsigtig under en vold!
En ”landmålerpæl” fra firmaet ”Land og Plan - Bonefeld og Bystrup” angav, at her byggedes en støjvold … altså dog ikke en lydmur! … AHA!
... Hvor havde man dog hentet den store mængde jord? - En tanke fik næring, da jeg på bagsmækken af en lastvogn så et slogan: ”Vi flytter Himmelbjerget, mens du sover!” … igen AHA!
Men kunne det nu også passe? - Lidt dristigt måske, men så spurgte jeg en ”Kloster-chauffør”, som kunne fortælle mig, at man hentede jorden helt oppe ved Aarhus - ved den såkaldte ”Stark-udgravning”. Samtidigt fortalte han mig, at han faktisk havde 26 m3 med på ladet, og at det så vejede ca. 40 tons! … Men så lovede jeg ham alligevel at skrive, at det kun vejede 39 tons … Ja, jeg ved jo ikke lige hvorfor?! - Ligeledes fortalte han mig, at der faktisk var 20 vogntog i gang, og at man netop kunne nå 6 ture på en arbejdsdag, hvis man skyndte sig. - Hver tur tog ca. 1½ time, hvis der var medvind, og det var der så begge veje - forstås!
Nu måtte jeg hurtigt hjem, for hovedkvarteret (konen) måtte jo underrettes, og glæden var stor, da jeg meddelte, at yderligere optælling var overflødig: Jeg vidste nu, at der fremover dagligt ville passere nøjagtigt 6 x 20 = 120 stk. lastvognstog, samt at man skulle være glad for, at det ikke var sommertørt og støvende, men tvært om efterårssurt og fugtigt, så det kun kunne blive til muddersprøjt i hækken, og det har hække godt af! … har jeg læst et sted i en klog havemands bog.
… Og UHA! - hvis man regner efter på lommeregneren, vil den daglige transport altså udgøre 120 X 26 m3 jord, - altså 3120 m3 - eller omregnet 4680 tons … mindst, for der kan jo altså nemt snige sig 120 tons ekstra med, men det snakker vi så ikke mere om! - Og de stakkels vogntog kører ikke mindre end 120 X 1½ time, altså 180 timer om dagen - hver dag; - ja, og så snakker vi slet ikke om de nødvendige chauffører! - Antal km og brændstofmængde vil vi her ganske lade uden for enhver beregning!
Jamen, hvad skal det da så blive til - på sigt, hvis man kan sigte så langt?
Jo, her kan en meget flink Svend Smedegaard hos Land & Plan fortælle, at man bygger omtalte støjvold af hensyn til det nys planlagte parcelhusbyggeri på den østligste Provstlund-mark, og det er skam et stort projekt: Sammenlagt er der tale om 500 m støjvold - 300 m nord syd og 200 m øst vest - langs den endnu eksisterende rest af en dobbelt tracé fra privatbane tiden. - Voldens højde vil blive et sted mellem 3 og 7 m, og bredden et sted mellem 18 og 35 m. - Afgørende for dimension i højde og bredde vil være afstanden til ”støjkilden”, som her primært er Silkeborgvej. - Højden på 7 m og bredden på 35 m vil man derfor anvende, hvor de to volde mødes, altså i det sydøstlige hjørne. De færdige volde vil stå relativt stejlt ud mod støjkilden, medens ”læsiden” vil flade harmonisk ud - altså mod nord og vest, hvor det kommende byggeri vil finde sted. - I øvrigt vil man ved voldbyggeriet også anvende den muld, som bliver til overs ved den endelige byggemodning af den omtalte mark.
Amatørens slutspørgsmål om det anslåede antal m3 fyldjord i den færdige vold tør Smedegaard dog ikke give et præcist svar på … så vi i Vennebo må altså fortsat tælle lastvogne for at kunne give et nogenlunde kvalificeret bud på det færdige rumfang. - Det glæder os naturligvis at kunne være til lidt nytte, og vi kommer måske endda til at savne de 120 dagligt passerende lastvognstog, når det hele er overstået! - Min kone dog sikkert mindst: Hun tager morgenvagten fra kl. 06.25.
Følg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!
