For 10. år løber Nim IF afsted.



Du får meget mere end blot en løbetur. Det er også grunden til, at løbeafdelingen i Nim IF, nu har eksisteret i 10 år. Da de startede op i sin tid, var formålet at lave et lokalt tilbud til de løbeglade i Nim og omegn. Man var inspireret af DGI´s tilbud Start to Run, og det var en stor succes fra starten. Tredive mennesker dukkede op til den 1. træningsaften på banerne i Nim.

Et år blev der talt op til 75 deltagere ved sæsonstart, og det bliver der talt om endnu. Siden har nogle fundet andre sportsgrene, og flokken er mindre; men har været stabil gennem årene. Der har været flere gode trænere til at varetage løbernes behov, og flere af dem har været med helt fra starten. Det er Løbeafdelingen super glade for.

Hvert år har Løbeafdelingen arrangeret “Nim Løbet” i forbindelse med byfesten i august, og i år skal der gøres lidt særligt ud af det i på grund af jubilæet.

Du kan komme med ud i den fantastiske natur omkring Nim, når træningen starter op onsdage kl. 19, og lørdage kl. 8 og igen kl. 9 fra Multihuset. Der er plads til alle om du er ny løber eller har været med tidligere. Find løbeskoene frem og duk op til løb, de glæder sig til at se dig. Hvis du vil vide mere kan du kigge ind på Nim IF´s hjemmeside.

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025