280 kommende HHX- og HTX-studenter danser ind i eksamenstiden



Limousiner, løbehjul og ladvogne har været nogle af de køretøjer, som tidligere elever fra Learnmark Gymnasium HHX og HTX har brugt, når de skulle ankomme standsmæssigt til årets gallafest i Forum Horsens.

Spændingen om dette års transportmidler udløses torsdag den 16. maj 2019, når omkring 280 elever fra Learnmark Gymnasium HHX og HTX kickstarter deres eksamenstid med lancier. Programmet for 3. g´ernes sidste skolefest er:

16.00 – 17.00: Ankomst til Forum Horsens
17.00 – 17.30: Fælles indmarch og lancier
17.30 – 18.00: Galla-reception for elever, medarbejdere og tilskuere
18.00 – 00.00: Lukket fest på skolen

Vi forventer, at omkring 700 tilskuere tager imod galladeltagerne ved ankomsten til Forum Horsens og efterfølgende overværer dansen.

Eksamenstiden starter, når gallafesten slutter

Gallafesten afsluttes med, at 3. g-eleverne til midnat får at vide, hvilke fag de skal til den afsluttende studentereksamen i. Ifølge rektor Sune Agger er sammenfaldet mellem skoleårets sidste fest og eksamensudtræk god timing.

”Gallafesten er en traditionsrig fest, som eleverne glæder sig til, og som de har mange forventninger til. Det er også en festlig dag for undervisere og ledelse, som er nysgerrige efter, hvilke transportmidler eleverne har fundet på at ankomme i, og om de kan trinene i lancierens fem ture. Ligesom gallafesten er et særligt højdepunkt på tre års gymnasieliv, er det også en forløsning, når eleverne får udløst spændingen, om de skal op i de fag, de allerhelst vil,” siger Sune Agger.

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025