30 rækkehuse skyder op i Hovedgård



Der er heftig byggeaktivitet på Frydsvej i Hovedgård i denne tid.
 Den tidligere savværksgrund er ryddet og Hybel er påbegyndt opførelsen af 30 rækkehuse for P. Olesens Ejendomsselskab.
 Husene opføres i et plan med carport og udhus til hver bolig. I første etape opføres der 21 boliger, fordelt med 7 på 102 kvm. og 14 på 82 kvm.
 - Det er første gang vi opfører boliger på den måde og det er vi selvfølgelig spændte på hvordan forløber, siger Kaj Clemmensen, P. Olesen.
 - Det er lidt specielt at der bygges et fælleshus i forbindelse med rækkehuse, men det er vores håb at det vil give et større sammenhold og fællesskab for beboerne.
 Fælleshuset får plads til 50 personer og vil også rumme et gæsteværelse.
 Der inviteres til rejsegilde på de første boliger fredag den 9. februar kl. 12.00, hvor der vil være information at få om boligerne for alle interesserede.
 De første boliger forventes klar til indflytning 1. maj og de sidste i første etape 1. september.

yesFølg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

Ringvej Syd
29. maj 2025