Jytte Ibsen kom fra sin studie by Århus ud til små landsbyer, men det var vist ikke svært for hende, for hun var født og opvokset på landet i det vestjyske. E
fter et ophold på Askov Højskole gik hun i gang med teologi studier, og det var der en del af hendes kammerater, der også gjorde efter perioden i Askov, hvor hun havde mødt de kendte højskolefolk som Knud Hansen, Helge Skov og flere andre. Ved ikke, om de var den direkte årsag til studievalget på universitetet, men de har givet været en stor inspiration.
På universitetet havde hun bl.a. haft Folker Willesen fra Gedved som underviser i vist nok latin, så hun havde tidligt mødt folk fra Gedved. I studietiden havde hun lige som mange andre studerende et arbejde i fritiden. For hendes vedkommende på psykiatrisk hospital i Risskov, og igennem det arbejde tilegnede hun sig forståelse og empati for udsatte mennesker.
I Gedved viste den unge præst stor interesse for gudstjenesten og dens ritualer. Hun holdt gerne gudstjenester i begge sognes kirker om søndagen. Samarbejdet med personalet satte sit præg på gudstjenesten. Intet blev overladt til tilfældighederne. Ritualerne blev fulgt, og ved nadveren var hun altid iklædt en af kirkernes smukke messehagler. Altergang er noget særligt, og så tog man selvfølgelig de fine klæder på, men stadigvæk var det afgørende, at ved Herrens bord var enhver velkommen.
Jytte Ibsen levede op til præsteløftet om at prædike evangeliet rent og purt. Hun var en dygtig prædikant, som brugte meget tid på at forberede en prædiken. Hun er i det hele taget kendt som en dygtig teolog.
Ved sit 25-års jubilæum fortalte Jytte Ibsen, at hun erindrede de to indsættelsesgudstjenester på en kold og solrig 1. februar 1987 som dejlige og bevægende. Hun havde kort tid før været hos en præstekollega på egnen for at lære, hvordan hun skulle gå og stå og vende sig foran alteret.
I sine ferier har pastoren ofte ladet sine rejser få et kirkeligt indhold, for hun har oplevet næsten affolkede lutherske kirker i det gamle Østtyskland og glade baptistmenigheder i USA. Jytte Ibsen har udtrykt, at en kirke bygges af levende stene, og de levende stene er forskellige, og derfor vil kirkerne i mange lande være forskellige.
Engang udtrykte hun, at der er kommet mere fokus på religion. Vi bliver i disse år udfordret og tvunget til at forklare, hvad kristendom er for os. Religion er ikke afgået ved døden, snarere tværtimod. Politikere fra venstre til højre interesserer sig for kirkens gøren og laden, og hun synes, at det er godt for kirken og for os, der holder af den, at blive tvunget til – ja, at bekende, hvad det er, vi tror på. Og så synes hun også, at folkekirken skal passe på ikke at jage efter popularitet eller efter at være underholdende, for det er da nok af uden for kirken.
Jytte Ibsen har døbt mange af sognenes børn og forestået mange kirkelige handlinger. Selv om Jytte ikke gør meget væsen af sig, så kender hun faktisk rigtig mange fra sin præstetid og kan også huske dem, når hun møder dem på sine ture med sine to hunde.
Præsten har præget Tolstrup kirkes nye klokke fra 1998 ved at vælge den frie inskription VOR KLOKKE RINGE FOR KRIST VOR FRELSERMAND. Teksten er fra en kendt salme. Ikke mange præster får mulighed for at sætte sit præg på en kirkeklokke. Det er et stærkt minde for både præst og menighed ud i fremtiden.
Menighedsrådet havde sammen med Jytte Ibsen ønsket og havde derfor planlagt at invitere sognenes kirkegængere til en reception på Møllebæk for at man der kunne sige farvel til hinanden. Desværre er menighedsrådet nødt til på grund af de skærpede Corona restriktioner at aflyse denne åbne reception.
Menigheden ved de to kirker får i stedet mulighed for at hilse af med et glas vin umiddelbart efter hver af de to afskeds- og høstgudstjenester søndag d. 11. oktober i våbenhusene, hvor enhver er velkommen.
N. A. Lund Svendsen.
