Horsens Kommune, Dansk Folkehjælp og ÆldreSagen kører i 2015 et projekt i samarbejde for at prøve at give isolerede ældre et større netværk. Mange ældre oplever at miste ægtefælle, venner og daglig omgangskreds. Når det sker, vil man ofte føle sig alene. Det er man ikke! Der er flere i denne situation og nu vil ÆldreSagen gerne være med til at formidle, at ældre i denne gruppe kan træffe hinanden og knytte venskaber. Måske fælles interesser eller bare én at tale med, med andre ord: Møde andre ældre i hyggelige, trygge rammer.
ÆldreSagen har allerede afholdt et par dage med aktiviteter og i resten af året, vil der blive taget initiativ til yderligere arrangementer med dette formål.
Mandag den 17. august løber det næste arrangement af stablen, nemlig en eftermiddagstur til ”Den Genfundne Bro” på den gamle jernbanelinie. Der vil være en guide, der fortæller om projektet. Naturligvis vil der efterfølgende være kaffe og kage.
ÆldreSagen opfordrer de, der sidder alene eller måske et tilflytter par, til at melde sig til på telefon 86531099 senest den 13. august og mellem kl. 17 til 19. Det koster ikke noget at deltage.