Alex Vargas på Horsens Ny Teater



Med en yderst karismatisk udstråling, et drenget glimt i øjet og ikke mindst sin tryllebindende stemme, har Alex Vargas i løbet af de seneste år imponeret musikkritikere, radiolyttere og ikke mindst koncertgængere.
 På blot to år er Alex Vargas gået fra at spille udsolgte koncerter på små Københavnske spillesteder til at fylde skovbunden på Smukfest med 20.000 festivalgængere og Royal Arena med sin himmelstræbende vokal og gennemslagskraftige noise-soul.
 Når Alex Vargas tager på tour i UK, er der udsolgt. Går turen over Atlanten, er der også rift om billetterne. Og nu lægger Alex turen forbi Horsens Ny Teater til en koncert i smukke og intime rammer, hvor de horsensianske fans kan opleve den store sanger helt tæt på.
 Det er en stående koncert, men der er siddepladser til salg på balkonerne, hvis man ønsker at sidde ned under koncerten.

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025