Atlantis er et storslået drama om krig, kongemord og kærlighed – i Palsgaard Sommerspils version med alle roller flot besat og i musiklask topklasse, mener Erik Vinther. Atlantis opføres i Palsgaard Slotspark frem til 9. august. Foto: Palsgaard Sommerspil
I aftes var jeg på Atlantis.
Det vil sige, egentlig var jeg i Palsgaard Slotspark, men snart var den lille sø ved scenen et frådende hav, hvorfra myldrede hvide væsener, der flagrede som bølger og forestillede alt, hvad vi skal frygte og elske og undres over.
Sangene, musikken, harmonierne og dansene fik mig snart til at glemme de små stænk fra himlen og den kolde vind, der ruskede i os og i de store træer. De truende skyer var kun endnu en fremragende kulisse, der passede perfekt ind i handlingen. På de hvide plastikstole med regnslagene i baghånden og striktrøjerne blev vi udsat for kraftig strålevarme fra scenen i form af det bedste, Palsgaard har præsteret til dato.
Der er ikke så meget at grine af i årets sommerspil. Sjældent er så mange stukket med knive og sværd som i år, men hold da op, hvor er det godt lavet, og mixet mellem sang, musik og drama går op i en højere enhed, så tiden flyver af sted.
Musikken i år overgår alt, hvad den tidligere har præsteret på Palsgaard Sommerspil. Temposkift, genreskift, skift i styrke og intensitet, stor, stor ros herfra.
Flotte sangstemmer er efterhånden en selvfølge på Palsgaard, men igen i år overgår de sig selv med stærke solopræstationer og meget stærke sange med kor. Jabbadoor i særklasse med sang, der selv hos en halvgammel amatørskuespiller kan kalde gåsehuden frem, hele tiden suppleret med harmonier i koret med så mange stemmer, at det bare bliver en stor og positiv oplevelse at være tilskuer. Charmerende spil af Adalena og Silvan, for en gangs skyld tillader man at synge sagte og stemningsfuldt, bakket op af en fremragende lyd, der får alle ordene ud til os på rækkerne, uanset om det er brøl eller dødssang.
Scenen, hvor Silvan og hans mor synger, er for mig ganske særligt lige i øjet, og i den forbindelse lige en speciel hilsen til orkestrets guitarspiller, musikken til netop det nummer vil jeg huske længe.
Men i Atlantis på Palsgaard er der ingen vaklen i nogen af rollerne. Kong Atlas er overbevisende, ZanZan tilpas slesk og underholdende, Miranda flot sunget, og Salene og Livilla med til at skabe helheden og fortælle os tilskuere, at der var kvalitet hele vejen rundt. Som i ”Morgen på Atlantis”, der ikke efterlod et øje tørt. Da præsterne stemte i på omkvædet, var det fuldt på højde med topprofessionelle præstationer på landets store scener.
Og hvilket ensemble. Flotte dansepiger, der hele tiden er så stor en del af stykket, at man glæder sig til at se, om de næste gang er sirener, der løber op igennem tilskuerne og hvæser efter os, eller om de er med i et orgie, hvor de smyger sig rundt om mændene og hinanden, overbevisende, glade og meget dygtige.
Kampscener med tunge sværd og voldsomme fald, helt ned i detaljen gennemført.
Palsgaard Sommerspil trumfer endnu engang over tidligere præstationer. Tak for Atlantis, det fås ikke bedre. Man føler sig virkeligt privilegeret som tilskuer.
Erik Vinther (V), medlem af regionsrådet i Region Midtjylland, bor i Bråskov og var i mange år en af hovedkræfterne i Bjerre Amatør Scene.
