Bandepakken giver danskerne tryghed



I de seneste år har vi set, at bande- og rockerkriminaliteten er blevet mere rå og brutal. Alene i 2016 er der affyret 54 skud, og på et år er antallet af skudeepisoder, der har fundet sted på gader og stræder, tredoblet. Denne udvikling skal vi have stoppet. Derfor er det en stor sejr for Det Konservative Folkeparti, at regeringen nu har indført bandepakken.

Trygheden er vigtig
Når bander og rockere hærger i lokalområder påvirker det mange. Værst af alt påvirker det lovlydige borgere, der kan være placeret det forkerte sted, på det forkerte tidspunkt. Bandekriminaliteten må og skal ikke gå udover ganske almindelige borgere, når de sidder på café, går en tur i gågaden eller er på vej hjem fra en bytur. Det kan og skal ikke accepteres. Derfor er regerings nye bandepakke vigtig. For sammen med de kriminelle bandemedlemmer skal vi låse utrygheden bag tremmer. Det skal være sådan i Danmark, at det er de lovlydige borgere der sætter dagsordenen i byerne, ikke bander og rockere.

Bander bag tremmer
Den nye bandepakke går under navnet: ”Bander bag tremmer”. For det er her de hører til. For når vi skal dæmme op for rockernes og bandemedlemmers hensynsløse kriminalitet, gør vi det ganske enkelt mest effektivt ved, at de bliver sat bag lås og slå.
Et af bandepakkens nye tiltag er blandt andet, at indføre et opholdsforbud. Det betyder, at når en rocker eller bandemedlem dømmes, så kan han/hun frit vende tilbage til det område, som de allerede én gang har skabt utryghed i. Det mener jeg ikke er i orden. Derfor skal en rocker eller et bandemedlem kunne pålægges et opholdsforbud. Det vil betyde, at når rockeren eller bandemedlemmet er færdig med at afsone sin fængselsstraf, så skal han kunne afskæres fra at opholde sig i et bestemt område i flere år.

Hård kriminalitet skal straffes
Danskerne skal kunne føle sig trygge, når de færdes rundt i Danmark. Med den nye bandepakke sætter vi hårdt mod hårdt. Vi straffer den hårde rocker- bandekriminalitet med en hård straf.
Borgernes sikkerhed er vores førsteprioritet, og derfor er regerings nye bandepakke vigtig.
Sammen med Det Konservative Folkeparti vil jeg gerne takke Socialdemokratiet, SF og DF for et godt samarbejde, og det samme gælder vores gode venner i regeringen.

yesFølg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025