
Barbara Moleko er indbegrebet af en live artist og har igennem de seneste år fået super flotte anmeldelser. Hendes intime januar tour er netop afsluttet med stor succes – over 5.000 solgte billetter til 10 koncerter og en usædvanlig god respons fra publikum. Oven på denne succes er Moleko klar med en ny tour i efteråret, der den 15. oktober bringer hende forbi Horsens Ny Teater.
Ståkoncert
Barbara og hendes fænomenale live orkester vil til oktober levere en festlig koncert for et stående publikum, der vil kunne opleve hendes helt nye album, der udkommer i starten af maj. Publikum vil selvfølgelig heller ikke blive snydt for Molekos bedste Toppen Af Poppen fortolkninger samt hits fra hendes succesrige debut album ”Lykke Er…”.
Lige nu er Barbara aktuel med første singlen ”Gør Mig Lykkelig” fra hendes kommende album. Og med et nyt album på vej, der ifølge Barbara selv bliver vildere og mere dansevenligt, er der lagt op til et brag af en koncert på Horsens Ny Teater den 15. oktober.
Koncerten begynder kl. 20.00.