Beck & Kronow – et stærkt samarbejde i Gedved



Det første som møder mig er klinikhunden Hamlet som i daglig tale bliver kaldt Hammi. De har tidligere været kollegaer på Vejle Fjord hvor de bl.a. arbejdede med neurohabilitering og efter det blev de begge selvstændige.

”Det at være selvstændig er en livsstil”, siger Charlotte Kronow, men hun savnede kollegaer og overvejede en overgang at opgive sin selvstændige praksis og vende tilbage til det kommunale system, men så kom Ane Katrine Beck ind i billedet og flyttede sin praksis fra Horsens til Gedved i foråret 2018.

Ane Katrine var ikke svær at overtale. Hun sad i klinikfællesskab med andre psykologer, men de sparrede ikke sammen og hun manglede nogle at snakke med i pauserne. ”Jeg havde overvejelser om, at jeg sikkert mistede kunder på at flytte fra midtbyen. Men her er jeg sammen Charlotte har altid en kollega at tale med.”

Der er flere fordele ved at dele lokaler, når deres patienter høre om den anden i huset. Charlottes patienter hører om Ane Katrine og spørger om hvad hende psykologen kan hjælpe dem med? På den måde er det en win-win-situation for dem begge og ikke mindst for patienterne.

Deres samarbejde bliver fejret med åbent hus på adressen Byskovvej 2 i Gedved, fredag 31. august kl. 13-16. Så kan folk komme og se girafferne, griner de begge. De vil gerne afmystificere hypnose og akupunktur og få det helt ned på jorden. Når folk hører om hypnose er de typiske spørgsmål: Hvad er det for noget og er det noget for mig?

Der er intet mystisk her og de har begge en naturvidenskabelig baggrund og deres tilgang til området hiver hokuspokus ud af det alternative og forklarer det naturvidenskabeligt. Ane Katrine supplerer:  ”Hypnose er ikke så abstrakt - det er bare en påvirkning af hjernen, som får den til at slappe af og restituere ved f.eks. stressbehandling. Nej, det er ikke farligt og jeg lammer ikke din krop eller tager dine penge”.

Dansk forskning viser, at hypnose bl.a. kan påvirke hjerneskader og hjernerystelser. Hypnosen er i samme boldgade som fx Mindfulness. ”Vi ser mange med stress her på klinikken, som vi kan hjælpe tværfagligt.”, siger Ane Kirstine og Charlotte følger op: ”Ane Kirstine kan dæmpe smerter med hypnose og jeg kan styrke kroppen og immunforsvaret med akupunktur.”

Drømmene stopper ikke her og de forstiller sig begge et firma med navnet Beck & Kronow – ”På linje med Bang & Olufsen”, siger de begge i kor og slår et hjertelig latter op.

Det er oplagt at vi bruger hinandens kompetencer til gavn for patienterne og et eksempel på hvordan vi supplerer hinanden kan være: En patient med mangeårige kroniske smerter har været igennem et meget langt forløb med rehabilitering for at få en førtidspension, som har brudt dem psykisk ned. Her er den fysiske side af behandlingen ikke nok alene, da der er en psykisk overbygning på at have smerter, Ane Katrine fortsætter og siger: ”Det at du ikke kan det du kunne en gang. Der er kommet en begrænsning i dit liv. Hvordan lærer man at leve med det?”. 

Her kommer psykologen ind i forløbet og hjælper patienten med at acceptere tilstanden og finde nye åbninger, bare på et mindre plan end tidligere. Hypnosen kan også være en del af løsningen, da den er god til at ændre vaner eller stoppe noget.

De synes begge at der mangler en entydig platform eller forum hvor patienter kan henvende sig. Som det er i dag møder patienterne mange sagsbehandlere som giver frustrationer, når de ikke ved hvor de skal gå hen. ”Det kræver mange ressourcer at være syg”, siger Ane Katrine. De arbejder med mange idéer til hvordan problematikken kan løses.

Charlotte Kronow har fundet et mønster i hvornår der er ”højsæson” og i december sælger hun meget holdningskorrigerende tøj. Vi skal huske at være gode ved os selv i de døde perioder og bruge tiden på at udvikle vores forretninger.

De elsker begge friheden ved at være selvstændige, da man selv planlægger sine timer. Ja vi har mange flere timer end hvis vi var ansatte, men det her er en livsstil siger de sammenstemmende.

Kildall

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

Ringvej Syd
29. maj 2025