Birkefesten afslører første musiknavn



Birkefesten 2015 er ved at tage form. Birkefestudvalget, der i år består af både gengangere og nye ildsjæle, har haft de første møder, og ved et møde i onsdags er festen for alvor ved at tage form.
 Birkefesten 2015 bliver med mere musik og mere underholdning for alle aldre, og allerede nu i bedste fastival-stil afslører Birkefesten første musiknavn: Mister Jack and The Daniels.
 Mr. Jack and The Daniels går på scenen lørdag aften i Birkefestteltet som et af aftenens bands, fortæller Kristina Iversen, og afslører således samtidig at Mr. Jack and The Daniels ikke kommer til at stå alene på scenen aftenen igennem.
 Med 9 CD udgivelser er det 23 år gamle countryorkester rykket op i den klasse, hvortil de længe har været på vej. Orkesteret har tydeligvis udviklet sig fra at være en flok gode vener, der bare gerne ville ud at spille lidt musik, til at være et tæt sammenspillet band med hang til musikalske detaljer og med et repertoire, der kan få enhver til at tage Stetson-hatten af i respekt.
 Sangerinde i Mister Jack and The Daniels er Henriette Andersen, kendt fra X-faktor gruppen Fireflies. Den unge sangfugl vil lade sin skønne ungpigerøst tage sig af alle de dejlige countrysange, der findes med smukke pigestemmer. Fra Taylor Swift til Dolly Parton, fra Emmylou Harris til Sara Ewans. Alt sammen i en svingende flot indpakning fra de erfarne musikere i bandet.
 - Det er fastlagt at festen afholdes i uge 34 med start onsdag den 19. august sluttende med lørdagsfesten den 22. august med bl.a. Mr. Jack and The Daniels.
 - Arrangementet med Kirken og vores præst Lone Buhl Pedersen ligger også fast som en onsdagsstarter. Ligeså gentager vi successen med bankospil, siger Kristina Iversen.
 Derudover er det for tidligt at løfte sløret for planerne iøvrigt. Det vil udvalget ikke før de endelige aftaler omkring årets byfest i Østbirk er helt på plads.
 - Det er dog helt sikkert at vi bygger på i forhold til 2014, som jo var lidt af et prøveår - om man stadig ville en byfest i Østbirk.
 Det fik arrangørerne med en helt igennem fantastisk opbakning bekræftet, og de har fået et godt rygstød med lidt mere økonomi til musik og underholdning.
 Birkefestudvalget, der arrangerer festen, er nedsat af Østbirk Borgerforening, som er den ansvarlige forening for festens afholdelse.

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025