BoligJob-ordningen virker – og bør udbygges fra 2018



Da jeg på vegne af DF tilbage i februar måned gik i brechen for en ny og forbedret BoligJob-aftale, modarbejdede bl.a. Socialdemokraterne og Radikale forslaget med den begrundelse at det var spild af penge - og at det jo går meget godt. De glemte dog at den nuværende BoligJob-aftale udløber ved årsskiftet og at man derfor ikke kan kende situationen efter nytår. Men i Dansk Folkeparti er vi ikke i tvivl om at ordningen holder hånden under især de mindre håndværksvirksomheder, sikrer flere lærlingepladser og formindsker omfanget af sort arbejde.

Derfor er det dejligt at den nyeste rapport fra Rockwoolfonden klart dokumenterer at BoligJob-ordningen modvirker sort arbejde. Danske forbrugere er således nu mindre tilbøjelige til at efterspørge sort arbejde end de var før indførelsen af løn-fradragsmodellen. Det sorte arbejdes andel af BNP er faldet markant fra 3,3% i 2010 til 2,2% af BNP i 2016. I 2014 var tallet nede på 1,6%, netop i den periode hvor BoligJob-ordningen var på sit højeste og dækkede flest typer af håndværks- og serviceydelser. Rapporten dokumenterer ligeledes, at i 2010 købte 53% af danskerne en sort ydelse i løbet af året. I 2014 var den andel faldet til 40%. På den baggrund håber DF at der nu kan skabe et flertal på Christiansborg for en ny og gerne permanent fradragsmodel, så både virksomhederne og deres kunder ved hvilke vilkår der gælder fremadrettet. 
yesFølg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025