
Den nye sø har dog ikke fået et navn endnu, men på deres facebookside søger Horsens Kommune hjælp fra borgere til at finde på et navn. Martin Ravn, formand for Plan- og Miljøudvalget, forklarer hvorfor man spørger om hjælp fra borgerne:
- Vi vil gerne involvere borgerne endnu mere i vores projekter, for vi får gode forslag fra folk om ting, som vi ikke selv ville være kommet på. For eksempel var det en borger, der fandt på navnet til Den Genfundne Bro. Broen lægger i dag navn til en af de mest attraktive turistattraktioner i kommunen. Det er et glimrende eksempel på, at borgerinddragelse nytter.
Dommerpanelet vælger navnet
Efter søndag den 17. juni vil dommerpanelet udvælge de bedste navne og kåre en vinder. Dommerpanelet består af Martin Ravn, Jan Karnøe, kredsformand for Friluftsrådet - Søhøjlandet og Carsten Fynbo Larsen, formand for Danmarks Naturfredningsforening - Horsens.
- Jeg glæder mig til at læse folks forslag, og jeg håber, at folk vil bruge deres fantasi, siger Martin Ravn.
Søen er på 3000 m2, og tiltrækker et rigt dyreliv. Den stærkt beskyttede guldsmed, grønmosaikguldsmed, er f.eks. blevet observeret ved søen. Guldsmeden er på EU’s liste over fredet dyrearter.
Har du et godt navneforslag? Gå ind på Horsens Kommunes facebookside ’Horsens Kommune - En del af flokken’ eller http://kortlink.dk/t6p6, for at deltage i konkurrencen.