“Der skal være balance i tingene – også når det gælder politik, øl og livet,” fortæller Søren Lind Jensen, der tager afsked med kommunalpolitik og vender blikket mod nye eventyr på Hærvejen.
GRUMSTRUP - Efter fire år i byrådets blå rækker takker Søren Lind Jensen af – med en kærlig sviner til partiet, roser fra modstanderne og planer om at sove i telt på Hærvejen.
Tekst og foto Jørn Kildall
Vi sidder i Grumstrup, hvor Søren Lind Jensen – manden med både klare holdninger og en forkærlighed for dansk bygningskultur – fortæller om, hvorfor han ikke genopstiller for Nye Borgerlige i Horsens Byråd.
– Jeg har besluttet, at nu er det nok. Ikke fordi jeg er blevet sur – men ærligt talt, det har været en tung omgang, siger Søren og læner sig lidt tilbage i stolen.
Han er hverken bitter eller defaitistisk, men konkluderer tørt, at det ikke længere giver mening at kæmpe i et parti, der efter hans mening har lavet "en perlerække af forkerte beslutninger".
En afsked med stil – og lidt respekt fra modstanderne
Søren fortæller, at efter meldingen kom ud, begyndte reaktionerne at tikke ind – ikke kun fra egne rækker, men også fra politiske modstandere.
– Anders Bruun, en af socialdemokraterne, skrev til mig, at hvis han skulle veje det gode og det dårlige i politik, så lå der en lod med mit navn i den gode skål. Det blev jeg rørt over. Så tænker man, det har måske ikke været helt forgæves.
Han nævner også borgmesteren og flere byrådskolleger, som takkede for samarbejdet. “Selvom vi har lagt arm,” som Søren selv siger med et skævt grin.
Ikke flere højhuse, tak!
Søren har især kæmpet mod det, han kalder "arkitektoniske ulykker" – og han mener selv, at han har været med til at forhindre opførelse af flere højhuse i det centrale Horsens.
– Jeg er jo sådan en gammeldags nationalkonservativ, siger han uden omsvøb. – Der er noget vigtigere end penge: kulturfællesskab, natur, og at vi kan kende vores by, når vi går gennem den.
Han sukker en anelse, når snakken falder på Aarhus Ø og de "katastrofale kasser", som han kalder dem.
Søren Lind Jensen i samtalens favntag hjemme i Grumstrup. "Nu er det slut med byråd – nu skal jeg ud at vandre," siger han, mens bunker af artikler og notater ligger klar på sofabordet.
Fremtiden går mod nord og syd – til fods
Selvom Søren går på politisk pension, er der ikke meget sofahygge på skemaet. Nej, han vil vandre – fra Skagen til Tønder, og ad Hærvejen fra Rendsborg til Hirtshals. Med telt, sovepose og måske lidt øl i rygsækken.
– Jeg har besluttet, at når jeg bliver 68, så er det slut med jobbet på VIA. Så går jeg på pension og prøver noget nyt. Jeg har det bedst, når jeg er i selskab med håndværkere – akademikerne må godt undvære mig lidt.
Lykke er... en hverdag i balance
Vi taler længe om det med at blive ældre. Søren har én datter, en kone, og en livsglæde, der ikke larmer, men ligger i detaljerne. Som en god snak med datteren i bilen hjem fra skole, eller at stå og sludre med smeden i Åes.
– Jeg tror, lykke er det, der rammer én bagfra, siger han og smiler lidt skævt. – Og så opdager man det først bagefter.
Slutspurten – men ikke med hast
Der er stadig planer om at bygge sommerhus ved Skallerup Klit. Der er artikler, han gerne vil skrive, og øl, han fortsat vil nyde – dog med måde. To om dagen, i gennemsnit.
– Man skal passe på ikke at leve efter klidmostrenes maksimer, som han siger. – Hvis jeg vil ha’ en bajer, så ta’r jeg en bajer.
Sådan siger Søren Lind Jensen farvel til kommunalpolitikken – med et klap på skulderen til kollegerne, et nik til det gode liv og et solidt skridt mod nye eventyr. På med støvlerne – og mod nord.
