Borgerne inviteres til møde om fremtidens Husoddesti



På et møde i december kan borgerne se forskellige typer belægning og belysning, som kan bruges på Husoddestien. Foto: Schønherr

Hvordan kan forholdene på Husoddestien forbedres, så den er god og sikker at færdes på, og så der tages hensyn til natur, rekreative opholdssteder og naboer?

Det har Teknik & Miljø i Horsens Kommune bedt arkitektfirmaet Schønherr komme med forslag til, efter Horsens Byråd i budget 2018 besluttede at opgradere Husoddestien med fast belægning og belysning.

På et borgermøde onsdag den 12. december 2018 kl. 19-20.30 vil oplægget blive præsenteret for interesserede borgere. Mødet bliver afholdt i "Galaksen" i indskolingsafdelingen på Stensballeskolen, Bygaden 59, Horsens.

"På mødet vil der blive vist forskellige typer fast belægning og forskellige typer belysning, som kan bruges på Husoddestien. Vi taler ikke om at lægge sort asfalt med striber på stien eller at sætte meget høje lysmaster op, men har derimod forsøgt at finde løsninger, der er tilpasset området. Hvis man har bemærkninger til, hvordan stien fremadrettet skal være, kan man komme med dem på mødet", fortæller Allan Lyng Hansen, afdelingschef i Affald & Trafik i Horsens Kommune.

Flere op på cyklerne

I Horsens Kommunes store trafikplan - Trafik 2030 - er der afsat mere end 100 mio. kr. til at forbedre forholdene for cyklister. Det skal ske ved at etablere nye cykelforbindelser og opgradere de eksisterende bl.a. Husoddestien.

"Vi vil gerne have flere i Horsens til at cykle, og hensigten med ændringerne på Husoddestien er at forbedre forholdene for alle - både dem, der cykler ad stien og dem, der bor i området. På mødet vil vi lytte til, hvad borgerne har af bemærkninger, inden vi træffer en beslutning om, hvordan stien fremadrettet skal være", siger Martin Ravn (V), formand for Plan- & Miljøudvalget i Horsens Kommune.

Tilmelding til borgermødet skal ske senest den 11. december 2018 på: https://horsens.dk/husoddesti

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025