Brugerundersøgelse om udvidelse af Hovedgårdhallen



I perioden den 27. februar til og med den 14. marts 2015 gennemfører arbejdsgruppen til udvikling af hallen i Hovedgård en borger- og brugerundersøgelse. Undersøgelsen skal bruges til at skabe et overblik over borgernes ønsker og behov i forhold til den fremtidige udvikling af aktiviteterne og faciliteterne i hele Hovedgård.
- Undersøgelsen gennemføres som en elektronisk spørgeskemaundersøgelse på www.hovedgaard.dk. Se menuen til ventre og find linket under ”Borgerundersøgelse 2015”. Her kan man også finde formålet med arbejdsgruppens arbejde, samt medlemmerne af arbejdsgruppen, siger Steffen Brun fra arbejdsgruppen.
 Der vil blive trukket lod blandt dem der har svaret på undersøgelsen, om gevinster fra sportsmaster Odder, HUGO i Hovedgård, samt Hovedgård Bageri/Kagehuset.
 - Deltagelse i undersøgelsen betyder meget for den fremtidige udvikling af aktiviteterne og faciliteterne i Hovedgård, så vi håber at der er rigtig mange der vil bruge de 10-15 minutter det tager at udfylde spørgeskemaet, siger Steffen Brun.
 Arbejdsgruppens mål er i samarbejde med DGI Faciliteter & Lokaludvikling, at udarbejde forslag om en til- og ombygning af den eksisterende hal, så det er muligt at gennemføre de aktiviteter som borgerne i Hovedgård og omegn efterspørger.
 - DGI Faciliteter & Lokaludvikling har deltaget i lignende processer andre steder, og har stor erfaring. En af de første faser i samarbejdet er at denne brugerundersøgelse blandt borgere i Hovedgård og omegn, siger Steffen Brun.
 Onsdag den 8. april bliver der givet en tilbagemelding på borgerundersøgelsen, hvor DGI også vil afvikle en uddybende proces med de tilstedeværende deltagere. Et arrangement der bl.a. inviteres til gennem Østbirk Avis Østjydsk Avis.
 Der omdeles flyers til alle hustande i Hovedgårdområdet i den kommende week-end.
 I arbejdsgruppen er Lene Henriksen, Mads Bjørn Jensen, Lone Sommer, Bjarne Hermansen, Kenneth Depenau, Christina Dalgas Carøe og Steffen Brun.

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

Ringvej Syd
29. maj 2025