Efterhånden skal alting foregå digitalt. Kommuner og banker sender ingen breve ud længere. Og virksomhederne skal udfylde alverdens registreringer og skemaer elektronisk. Det har uden tvivl en række fordele og giver nye muligheder.
Men der er også en grænse. Mange af hjemmesiderne er konstrueret på en måde, som ikke er hensigtsmæssig i forhold til dem, der skal bruge dem. Brugervenligheden er i bund og tidsforbruget i top. Selvom man på ingen måde er modstander af digitalisering, er der også en grænse.
I de helt store virksomheder har man typisk en afdeling, der tager sig af den slags. Men i de mindre virksomheder er det ofte virksomhedsejeren selv, der sidder om aftenen og skal bruge tid på endeløse formularer og konstante rapporteringer – eksempelvis til Danmarks Statistik. Og mængden er efterhånden til at tage og føle på.
Hertil kommer, at når man stille krav den ene vej, må man også levere den anden vej. Derfor kan det forekomme en smule stødende, at der er så mange landområder, hvor man har ringe mobil og internetdækning. 315 af landets 586 postnumre må nøjes med en decideret ringe dækningsgrad for mobilt bredbånd. Det viser en kortlægning fra Erhvervsstyrelsen.
Rejser man med toget, må der dog ikke mangle noget. Her blev partierne hurtigt enige om, at bruge 100 millioner kroner på at sikre god mobil og internetdækning. Samtidig kan virksomheder i mange landområder se langt efter en ordentlig dækning. Det er faktisk i disse virksomheder, at en betydelig del af grundlaget for Danmarks velfærd skabes. Mener politikerne det alvorligt med digitalisering, må de også sørge for at sikre nogle ordentlige rammer for digital udvikling i hele Danmark.
