
Andreas Boesen, gruppeformand Socialdemokratiet
Af Andreas Boesen, gruppeformand Socialdemokratiet
Derfor ønsker vi med dette budgetforslag især at sætte fokus på kommunens kerneopgaver: omsorg, nærvær, trivsel, læring og pasning af vores børn, skoleelever, handicappede, ældre og udsatte familier.
Udviklingen i hele Danmark betyder, at vi bliver flere ældre. Udviklingen i Horsens Kommune betyder, at der kommer flere børn. Denne udvikling skal vi først og fremmest finde penge og personale til, så de får den samme velfærd næste år som andre fik sidste år.
Men Socialdemokratiet har større ambitioner for vores lokalsamfund, og vi stiller os ikke tilfredse med det eksisterende. Målet er at forbedre vores velfærdstilbud: Vi skal have bedre normeringer i børnehaverne, vi skal have mere personale i folkeskolen, og vi skal have flere medarbejdere på plejehjemmene - og så skal vi tage os endnu bedre af vores handicappede og socialt udsatte.
Derfor foreslår vi, at vi næste år afsætter knap 60 mio. til flere medarbejdere til kerneopgaver i kommunen, inklusiv de allerede afsatte midler fra Kommuneaftalen og Finansloven.