Byrådet bør gå forrest



Enhedslisten mener, at byrådet bør gå forrest når det gælder besparelser i Horsens.
 Vi har 3 konkrete forslag:
 Byrådspolitikerne skal gå ned i vederlag.
 Borgmesterens løn steg i 2017 med 31,4%. Det blev vedtaget af folketinget, så det kan vi ikke ændre på i Horsens. Men en del af byrådsmedlemmernes vederlag er baseret på borgmesterens løn, og de fik derfor samme stigning på 31,4%. Enhedslisten stillede forslag om, at kun borgmesteren skulle stige i løn, men det var vi desværre de eneste, der syntes. Det nye byråd har dog mulighed for at flytte vederlaget tilbage til det gamle niveau, når der alligevel skal vedtages en ny styrelsesvedtægt. Om ikke andet kunne man måske spare 1% om året – ligesom resten af de kommunale områder.
 Borgmesteren skal kun modtage borgmesterløn.
 Borgmesteren arbejder fuld tid for kommunen og får en nationalt vedtaget borgmesterløn. Enhedslisten mener, at denne løn skal dække alt det arbejde, borgmesteren laver som borgmester. Det skal derfor ikke være muligt at modtage ekstra vederlag som borgmester i Horsens, hvis borgmesterarbejdet indbefatter bestyrelsesposter, hvor borgmesteren er repræsentant for byrådet eller for Horsens Kommune.
 Byrådsmedlemmerne skal have mad fra hjemmeplejen.
 Der er lidt drilleri over dette forslag. Det er ikke meget, der kan spares ved at skifte den traditionelle smørrebrød ud med færdiglavet mad fra hjemmeplejen. Men lidt har også ret i disse spare tider. Og så kan det måske bringe byrådet lidt tættere på borgernes hverdag at få hverdagens mad ind i byrådssalen.

yesFølg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025