I de seneste årtier har omfattende strukturreformer været med til at samle den statslige administration i færre og større enheder. Eksemplerne omfatter blandt andet kommunalreformen, som reducerede antallet af kommuner fra 271 til 98 og erstattede 14 amter med 5 store regioner, som samtidig overtog administrationen af hospitalsdriften. Også reformer som politi- og retsreformen har haft stor betydning. 54 politikredse blev i den forbindelse til 12, imens 82 byretter blev reduceret til 24 store retskredse. Men spørger man de nuværende folketingskandidater, er det alligevel de færreste, der tror på, at centraliseringen overordnet set sparer samfundet penge.
Kun 8 % tror på besparelser
Ifølge en rundspørge, foretaget af landsorganisationen Danmark på Vippen blandt aktuelle kandidater til det forestående folketingsvalg, svarer hele 68 %, at de er uenige eller meget uenige i, at større og mere centrale enheder sparer samfundet for flere penge samlet set. Yderligere 24 % er hverken enig eller uenig, og det efterlader blot 8 % af de opstillede politikere, som tror på, at større administrative enheder samlet set sparer samfundet penge. I alt 174 folketingskandidater fra alle partier har svaret på spørgsmålet.
Det resultat både glæder og undrer bestyrelsesmedlem i Danmark på Vippen, Kim Ruberg.
”Det er da glædeligt, at så mange politikere nu stiller spørgsmålstegn ved effekten af de spareøvelser, som har haft så skadelige konsekvenser for Det Lokale Danmark. Men det fører jo unægtelig til spørgsmålet om, hvad det hele så går ud på. Vi er jo blevet fortalt igen og igen, at centraliseringsreformerne var nødvendige for at effektivisere og spare penge. Men hvis ikke engang vores egne politikere tror på det, hvem gør så? Er det endnu et eksempel på, at regnemodellerne i ministerierne har skubbet den politiske fornuft til side,” spørger Kim Ruberg.
Efterspørger mere klarhed
Blandt de landkommuner, der har været hårdest ramt af reformerne, giver rundspørgens resultater også anledning til en vis undren. Det gælder for eksempel i Slagelse Kommune, hvor borgmester Stén Knuth (V) efterlyser politiske forklaringer.
”Reformerne skulle effektivisere til det fælles bedste, men vi mangler stadig at se hele gevinsten, og sådan tror jeg, at mange landkommuner har det i dag. I dag ser det ud til, at det primært er de større byer, der høster gevinster. Vi har brug for, at der skabes klarhed over, hvor gevinsterne er og få dem bredt ud, så alle får gavn af reformerne,” siger Stén Knuth.
Han pointerer samtidig, at de statslige styrelser i fremtiden bør fordeles i hele landet.
”Vi skal naturligvis have en moderne og effektiv offentlig sektor, men hvem siger, at det kun kan ske ved at centralisere næsten al statslig administration i København. Jeg er overbevist om, at statslige styrelser og direktorater med fordel kan placeres rundt om i hele landet. Og bl.a. det skylder politikerne i Folketinget at få skabt klarhed over. For det handler jo ikke bare om, hvad der er sket, men hvordan vi gør det bedre i fremtiden. Og jeg tror, at der er behov for et opgør med den blinde tro på centraliseringen,” siger Stén Knuth.
Undersøgelsen er foretaget via et spørgeskema, som er sendt ud til 400 folketingskandidater i alt – dvs. at 40 politikere fra hvert parti har haft mulighed for at svare på spørgsmålene. Spørgeskemaet er, hvor det er muligt, sendt ud til de fire øverste listekandidater fra hver storkreds. 174 har svaret på, hvor enige/uenige de er i udsagnet: Jo større og mere centrale enheder, jo flere penge sparer samfundet samlet set.
