Chris Grey er jamvært til Blå Søndag



Når Chris Grey ikke er travlt optaget som frontmand i Chris Grey & The Bluespand, kan han opleves som solist. På søndag den 17. september klokken 19 er han jamvært på KulisseLageret, når Blueskartellet indbyder til Blå Søndag.

Chris har haft travlt med sin trio, The Bluespand, siden deltagelsen i European Blues Challenge tilbage i 2013, hvor bandet repræsenterede Danmark ved konkurrencen i Frankrig. Blandt andet var de blandt hovednavnene på Bluesfestivalen i Eutin sidste år.

Men på søndag er Chris Grey blot katalysatoren, der skal få de fremmødte musikere til at spille sammen – i mere end én forstand. Hvis du selv har ”the blues”, kan du medbringe dit instrument og være med – uanset om det instrument er dine stemmelæber, din guitar eller din sækkepibe. Her er plads til variation.

For jamdeltagere er det ganske gratis at være med. Andre gæster må slippe 50 kroner. Dørene åbnes klokken 18.30.

yesFølg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025