Cirkus Krone på sommertur i lokalområdet



Efter en veloverstået sæson 2014 med teltet fyldt af glade mennesker, er Cirkus Krone atter klar til at drage ud på de danske landeveje med en spændende, fornøjelig og hyggelig familieforestilling.
 - Fra Schweiz er det lykkedes os at få fat i den anerkendte duo Kom’Ca, som går i luften med et fortryllende duo Straps Act. Et elegant nummer udført med kraft og romantik i luften, siger cirkusdirektør Irene Thierry.
 Også som akrobater er der dømt vanskelige positioner og balancekunst ud over det sædvanlige. Og endelig kan Cirkus Krone præsentere smukke Hélène i sit solo silk-act.
 Fra Bulgarien kommer Nedyalko and Veselka:
 - Veselka er en af de bedste inden for genren contortion-act. Hun kan med sin smidige krop komme i ekstreme yderpositioner, som skal ses og opleves! Med fart, stil og stor sikkerhed præsenterer hun også et tempofyldt hoola hop nummer. Nedyalko er flyvende med sit cube-act. Jonglering med store firkanter højt oppe under telttaget, siger Irene Thierry.
 Cirkus Krones -verdens bedste - klovn Alando – er selvfølgelig også at finde i manegen! Han tryllebinder og henrykker alle børn og barnlige sjæle. Man ved aldrig, hvad Alando kan finde på af drillerier. Men helt sikkert er det, at det bliver det sjovt!
 - I år overraskes Alando af en dansende pingvin, en drillende giraf og sne, fortæller Irene Thierry.
 Cirkus Krones varemærke - de små frække ponyer - er selvfølgelig også at finde i manegen. Direktør Irene Thierry guider publikum sikkert og trygt gennem forestillingen.
 - Med andre ord - Velkommen til Cirkus Krones forestilling for hele familien! Mine Damer og Herrer - Der er altid en sol bag skyen! Og om lidt er Cirkus Krone i byen!, slutter cirkusdirektøren.
 Cirkus Krone er i Østbirk den 22. april, Gedved den 23. april, Lund den 24. april, Hylke den 4. maj og Søvind den 10. maj.

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025