Cykelløb omkring Østbirk på søndag



Horsens Amatør Cykleklub afvikler søndag den 10. september det traditionelle landevejsløb H.A.C. Løbet 2017.
 Løbet, der også gæstede Østbirk i 2015, er i år er tillige med finaler i Postnord Cup og U19 Demin Cup. Der forventes deltagelse af ca. 600 licenscykelryttere.
 Løbet gennemføres i området Østbirk, Såby, Ejer, Elling og Sattrup. Der er start og mål på Storegade i Østbirk. Løbsarrangørerne har fundet en rute ,som indbyder til et spændende cykelløb i et stærkt kuperet terræn og hele den danske amatør og elite deltager i løbet.
 Løbet afvikles med tilladelse fra Sydøstjyllands Politi og Horsens og Skanderborg Kommune.
 Der vil forekomme en del trafikregulering på dagen, hvilket sker i samarbejde med Politi hjemmeværnet og Færdselspolitiet. Ruterne er ensrettet i tidsrummet fra kl. 8.00 til 16.00.Skiltningen i området med påbuds- og forbudstavler skal respekteres og løbet søges afviklet med mindst mulig gene for den øvrige trafik.
 Horsens Amatør Cykleklub håber på forståelse og at de lokale borgere vil tage positivt imod på dagen og ligeledes benytte lejligheden til at se noget spændende cykelløb.
 Omkring start- og målområdet ovenfor sportpladsen ved Storegade forventes en del trafik og parkering af følgebiler til de mange cykelryttere.
 Arrangørerne lægger stor vægt på, at løbet afvikles med størst mulig sikkerhed, så styrt og påkørsler undgås.
 - I den forbindelse vil vi gerne bede om agtpågivenhed overfor rytterne, når I skal til og fra jeres hjem og udkørsel sker på ruten. Vær opmærksom på de ensrettede strækninger. I samme forbindelse vil vi godt appellere til, at der sker mindst mulig parkering af biler i vejkanten på løbsruten – dette vil medvirke til, at oversigtsforholdene bliver bedst mulige, skriver Horsens Amatør Cykleklub, i den folder, der er omdelt til de berørte beboere omkring cykelruten.

winkGiv Østbirk Avis Østjydsk Avis et like her, så får du nyhederne på Facebook!

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025