Udviklingen i Danmarks statsgæld har nået nye rekorder siden 2009. Som Konservativ ligger det mig på sinde, at vi skylder mere og mere og pengene ikke passer. Husholdningen skal stemm og ikke give underskud. Alle generationer har en forpligtigelse til at rydde op efter sig selv. Man kan ikke bruge løs og efterlade regningen i børneværelset, fordi man ikke har det politiske mod til at prioritere. Siden finanskrisen er vores statsgæld steget kraftigt, og den ligger i dag på knap 500 milliarder kroner; modsat en gæld på bare 200 milliarder kroner i 2009.
Udviklingen betyder, at hver dansker fra baby til ældste borger skylder knap 90.000 kroner væk, og der er i dag ingen plan for, hvordan og hvornår afbetalingen af denne gæld skal påbegyndes. Samtidig lever vi kun akkurat op til EU-henstillingen i 2014 på grund af midlertidige indtægter fra omlægningen af kapitalpensionsordningerne , og med finanslovs-forslaget for 2015 balancerer regeringen igen på en knivsæg. Dette er ikke holdbart, og det udgør en alvorlig problemstilling, når gældsopbygningen ikke sker som følge af investeringer til gavn for de kommende generationer, eller bidrager til en varig produktivitetsfremgang. I stedet bruger regeringen bare løs og har udelukkende fokus på øget offentligt forbrug og endnu flere offentlig ansatte.
Vi skal gøre op med denne linje og denne tankegang. Vi er nødt til altid at have fokus på gældsafvikling, så afbetaling af gælden ikke bare er en tilfældig begivenhed i tilfælde af højkonjunktur. Konkret skal der afsættes 3,2 milliarder kroner til afbetaling af gælden i 2020. Dette tal tager udgangspunkt i den nuværende regerings vækst-forudsigelser.
