Danske kommuner har brug for venskabsrelationer



For få år siden skaffede en opvakt dansk plejehjemsansat nogle rickshaws til et dansk plejehjem. TV bragte billederne. Fra den ene dag til den anden fik de ældre glæden ved at komme på cykelture med frisk luft, latter, natur og nyt samvær som fællesnævnere.
 Det var godt set; det gavnede alle og det utraditionelle forslag inspirerede efter sigende en finsk kommune til noget tilsvarende. Mon ikke det har fået humøret op og medicinforbruget ned på både de finske og danske plejehjem? Mon ikke det samtidig har været godt for økonomien begge steder?
 Jeg nævner eksemplet for at vise at udlandet kan lære af gode danske kommunale eksempler. Man selvsagt kan vi også lære af udlandet. Måske havde den opvakte plejehjemsmedarbejder selv fået inspiration fra udlandet.

Kernevelfærd under pres
Under alle omstændigheder har danske kommuner mange udfordringer på kernevelfærdsområder, og de udfordringer bliver ikke mindre eller færre i de kommende år: ældrepleje, folkeskolen og integrationsområdet er blot et par stykker af de områder, hvor de kommunale økonomier bliver yderligere presset fremover. Hvordan løser vi de store og voksende udfordringer? Hvordan gør vi det bedre for kommunens indbyggere?
 Det er jo ikke kun danske eller finske kommuner, der gerne vil gøre det bedre. Overalt i Europa oplever man at kommunerne skal løse bedre service og flere velfærdsopgaver for færre midler. Alle vegne leder man efter løsninger på udfordringer, og meget ofte sætter vi kikkerten for det blinde øje frem for at hente inspiration i f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland?
 Men det kræver selvsagt at danske kommuner kender udfordringerne på velfærdsområderne. Og så kræver det at vi har en vilje til at se ud: at vi har forbindelserne, viljen og evnen til at indhente international inspiration ligesom finnerne.

Ny omfattende analyse viser potentialet
Heldigvis har vi forbindelserne på plads. En ny omfattende undersøgelse har netop kortlagt de danske kommunes udenlandske venskabsrelationer. Undersøgelsen viser at mere end 60 danske kommuner i dag venskabsrelationer med over 300 udenlandske kommuner. Danske kommuner har altså allerede nu mere end 300 ”ambassader” i udlandet, hvor igennem konkret inspiration og praksis kunne systematiseres og indsamles.
 Det er en helt enestående ressource at det lokale folkestyre dermed har adgang til praktiske erfaringer på konkrete kerne udfordringer. Men i mange tilfælde er relationerne til udlandet ikke blevet plejet eller udbygget. Paradoksalt nok er kommunernes internationale forbindelser blevet nedprioriteret de senere år.
 Den nye landsdækkende undersøgelse viser at de danske kommuner bruger venskaberne forskelligt. Nogle kommuner anvender det til at fastholde folkelige forbindelser, andre er mere projektorienterede og nogle kommuner opererer med et længere erhvervspolitisk og strategisk sigte.
 I mange tilfælde trænger de internationale relationer til næring og energi. Det kræver politisk vilje at tro på at vi kan lære noget af udlandet og at vi kan lære udlandet noget. Jeg går ind for at vi skal give større plads til internationalt udsyn: kommunerne bør revitalisere det og opdyrke de internationale venskabsrelationer.  Det vil vi alle få større glæde af.

yesFølg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025