Medier og sociale kanaler er fyldt med eksempler på plastiksupper i verdenshavene og dyr med plastik i maven. Der hældes så meget plastikaffald i oceanerne, at det svarer til en fyldt skraldebil i minuttet året rundt, og hvert år udleder vi 10 millioner tons plast i havet, hvor det hober sig op til store plastikøer. Fortsætter udviklingen vil der i 2050 være mere plast end fisk i vores oceaner.
- Plastikforureningen er et synligt og voksende problem, som fylder mere og mere i danskernes bevidsthed. Måske det netop er derfor, at et flertal af danskerne – helt præcist 53 procent – er indstillet på at hæve afgifterne på plastikflasker for at reducere forbruget og give staten flere midler til at bekæmpe problemet, siger Michele Fitzwilliams fra SodaStream, der har fået analyseinstituttet GfK Norm til at gennemføre en større nordisk undersøgelse af befolkningernes holdning til plastikforurening.
Danskerne alene i Norden om at ville øge afgiften
I undersøgelsen har GfK Norm spurgt 1006 repræsentativt udvalgte danskere, hvorvidt vi ”skal vi øge afgiften – og dermed også prisen, man som forbruger skal betale – på plastikbeholdere som plastikflasker for at kompensere for den miljømæssige påvirkning som produktion og distribuering af plastikflasker har på miljøet”. Mens 53 procent svarer ja, svarer 33 procent nej og 15 procent svarer ved ikke. Mænd og kvinder er nogenlunde lige enige om, at det er en god idé at hæve afgifterne.
Et repræsentativt udvalg af svenskere, finner og nordmænd indgår også i undersøgelsen.
- Vores nordiske undersøgelse viser til min overraskelse, at det faktisk kun er danskerne, der går ind for højere afgifter på plastikflasker. I Finland og Norge er der flertal for ikke at hæve afgifterne, mens den svenske befolkning er delt i spørgsmålet. I Danmark er det især aldersgruppen 51-65 år, som er indstillet på højere afgifter på plastikflasker. 62 procent i denne aldersgruppe synes, det er en god idé, siger Michele Fitzwilliams.
Hun fortsætter:
- Jeg tror generelt, at afgifter bidrager til at regulere vores forbrug. Men i stedet for blot at forsøge at minimere forbruget og få penge i statskassen, skal vi huske på, at der i mange tilfælde findes bedre alternativer og mere miljørigtige køb. Genbrug af plastikflasker reducerer kun CO2 aftrykket med 20 procent sammenlignet med hjemmelavet danskvand, som reducerer CO2 aftrykket med hele 60 procent, slutter Michele Fitzwilliams.
Hver dag forbruges 4,2 millioner flasker med vand i Danmark, viser en opgørelse fra Canadean 2017. Danskernes forbrug af plastikflasker og dåser var i 2017 på 1,5 milliarder styk, Canadean 2017. Det tager ca. 450 år, før en plastikflaske er nedbrudt i naturen.
Følg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!
