DBU Fodboldskole i Østbirk i uge 27



Østbirk IF og Gedved IF skiftes til at afholde den årlige fodboldskole i sommerferien, i år i uge 27 i Østbirk.
 Fodboldskolen er for drenge og piger, de ældste er årgang 2000 og de yngste deltagere skal være født i 2007.
 På fodboldskolen bliver deltagerne opdelt i grupper efter alder, og Østbirk IF vil som sædvanlig gøre deres til at alle deltagere får en dejlig og lærering fodboldoplevelse.
 I 2014 introducerede  DBU Fodboldskole Skills og har i overvejende grad modtaget positive tilbagemeldinger. I 2015 tilpassers og udvides DBU Fodboldskole Skills, således at det i højere grad favner alle målgrupper på Fodboldskolen, uanset køn, alder og niveau.
 For DBU er det vigtigt, at deltagerne får en oplevelse af, at have udviklet sig som fodboldspiller efter en uge på DBU’s Fodboldskole. Derfor skal deltagerne i løbet af ugen, igennem en række moduler og øvelser, hvor der er forskellige sværhedsgrader og niveauer. Der skal trænes alt lige fra driblinger og vendinger til finter og afslutninger, og deltagerne vælger, med trænerens vejledning, selv, hvilket niveau de vil udfordre sig selv på, og herigennem får deltageren mulighed for at udvikle egne fodboldtekniske færdigheder.
 DBU’s Fodboldskole er for alle uanset niveau, og det vigtigste er, at alle har det sjovt samtidig med, at der læres en masse nye driblinger, vendinger og afslutninger på fodboldbanen.
 Prisen for at deltage er fastsat af DBU til 820 kr. + gebyr. I prisen får man ud over en uges spændende og lærering fodboldundervisning, tilpasset alder og niveau, et flot diplom, gratis daglig frugt, et landsholdsæt bestående af T-shirt og shorts, en drikkedunk og en lækker Select fodbold samt mulighed for at tilkøbe et gruppefoto for 49,50 kr. eller evt. en hel fotopakke.
 Fodboldskolens trænere påsættes af DBU, mens alle trænerassistenterne kommer fra Østbirk IF.

Kun 13 pladser tilbage
Det er endnu muligt at komme med på fodboldskolen, der har plads til 128 fodboldspillere. Inden disse linjer blev skrevet havde 115 tilmeldt sig skolen, så der er endnu en mulighed for de 13 hurtigste. Billetter kan købes på dbu.dk/fodboldskolebillet.
 Leif Pedersen besvarer iøvrigt gerne eventuelle spørgsmål omkring fodboldskolen på tlf. 61663894.
 Arkivfoto fra Fodboldskolen i Østbirk 2013.

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025