
Scientology: DR2 valgte at sende Alex Gibneys film om Scientology, en film, der på alle måder lever op til betegnelsen propaganda - og Østbirk-Avis omtalte nogle af Gibneys påstande. Den bygger på en bog af Lawrence Wright, der er så fyldt med usandheder -dramatisk fortalt af folk, der selv har indrømmet, at de lyver -at hverken bogen eller filmen er blevet udgivet eller vist i England og Irland.
De eks-medlemmer, der bliver brugt i filmen og bogen, er alle blevet fjernet fra deres tillidshverv og smidt ud af kirken for mindst 10 år siden -nogle af dem efter at de i al hemmelighed havde planlagt at lyve i retten og at ødelægge bevismateriale.
Hvordan kan man have tillid til og tro på udtalelser fra den slags mennesker? Alex Gibney påstår, at kirken ikke ønskede at medvirke.
Faktum er, at han undlod at svare på en halv snes breve fra kirken med anmodninger om mulighed for at kommentere på de mange underbyggede påstande i filmen.
Men han valgte ikke at sende en eneste af sine vilde påstande til kirken for at få deres sandhedsværdi checket.
Noget man i vores danske presseetiske regler faktisk lægger stor vægt på, at anstændigt optrædende medier skal overholde.
Gibney valgte også fuldstændigt at ignorere 25 personer, der tog turen til New York for at mødes med ham med relevante svar på hver eneste af filmens påstande.
Blandt disse personer var der både børn, tidligere ægtefæller, overordnede og kolleger, der i årevis havde arbejdet sammen med hans kilder.
Gibney har på alle måder bevist, at han er alt andet end objektiv, og det er på den baggrund, at kirken har valgt at udarbejde sit eget dokumentationsmateriale i form af videooptagelser, retsdokumenter, offentligt tilgængelige optegnelser og vidneudsagn fra en lang række relevante personer og medlemmer, der repræsentere Scientology.
Den side af historien, der bevidst blev ignoreret af Alex Gibney og HBO kan ses her: www.freedommag.org/ hbo/.