Fire elever fra Horsens Gymnasium i finalen i landsdækkende skrivekonkurrence



På billedet ses fra venstre: Monika Magapan Mikkelsen, Luna de Boer Døssing, Ida Marie Lindemark Lervad og Julie Schjødt Kvist. Foto: Thao Cao.

”Vi fyrer med farmor” er overskriften på den artikel, som har bragt fire 2.g-elever fra Horsens Gymnasium i finalen i Danmark Radio og Klimaministeriets skrivekonkurrence ”Nyheder fra en varm fremtid”. Som titlen antyder, handler artiklen om, hvordan varme fra krematorier kan bruges til opvarmning af huse.
 På onsdag afslører klimaminister Rasmus Helveg Petersen (R) vinderartiklen, og de fire 2.g-piger fra Horsens Gymnasium - Monika Mikkelsen, Luna Døssing, Julie Kvist og Ida Marie Lervad – håber naturligvis, at det bliver deres artikel, der når helt til tops, og at de ud over æren også vil kunne glæde sig over den flotte førstepræmie: Et ophold på Samsø Energiakademi for hele klassen.
 Under besøget i ministeriet vil 2.g-pigerne også få lejlighed til at stille spørgsmål om klimaforandringer til både ministeren og DR-vejrværten Jesper Theilgaard.
 - Det er fedt at få mulighed for at stille spørgsmål til nogle, der ved noget om klimaændringer og at komme til møde i ministeriet og se, hvordan det foregår, siger Luna Døssing.
 Desuden er Luna Døssing og de andre piger glade for, at de unge bliver inddraget og taget seriøst i klimadebatten.
 Eleverne skrev artiklen i et tværfagligt undervisningsforløb, der kombinerer undervisning i klimaforandringer og journalistisk skrivning.

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025