Elever ruster sig til vælgermøde



På Stensballeskolen er det eleverne på 8. årgang som under kyndig vejledning af underviseren i samfundsfag Karsten Sørensen jonglerer med alle de ingredienser, der indgår i en valghandling.

Det omfatter blandt andet også et vælgermøde, hvor repræsentanter fra partiernes ungdomsafdelinger vil være tilstede.

Vælgermødet holdes i skolens nye udskolingsgård mandag den 28. januar 2019 fra kl. 8.30-10.30.

Efter en kort beskrivelse af partiernes mærkesager bliver der åbnet for spørgsmål og debat efterfulgt af et torve-møde, hvor politikere og elever kommer tæt på hinanden.

Ifølge Karsten Sørensen er eleverne i 8. klasse en kanonårgang at arbejde med, fordi de er meget interesseret i folketingsvalget:

- Vi fokuserer først og fremmest på proceduren omkring et valg og gør det så autentisk som muligt med udlevering af valgkort, stemmesedler m.m. Næste lag er at kigge på partiernes mærkesager, og her skal eleverne selv søge baggrundsinformationer i medierne m.m.

Efter at eleverne har stemt torsdag den 31. januar vil skolen fortsat have folketingsvalget på skemaet i nogle timer:

- Det er vigtigt, at valget når at bundfælde sig hos eleverne, så vi venter til uge 8 med at efterbehandle resultaterne, fortæller Karsten Sørensen.

80 elever på 8. årgang deltager i Skolevalg 2019 på Stensballeskolen.

Skolevalget arrangeres af Folketinget og Undervisningsministeriet i samarbejde med DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd.

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025