
Under valgkampe som denne til det forestående kommunalvalg, bliver der af politikkerne lovet rigtig mange ting. Mange af disse løfter går dog også tabt, da de viser sig at være svære at holde. Jeg må også sande, at det kan være svært. Derfor er det også en forløsning, når noget man kæmper hårdt for, bliver en realitet og endda hurtigere, end det først antaget det ville være muligt.
I oktober måned satte jeg borgmester Peter Sørensen (S) samt en journalist fra Horsens Folkeblad stævne i Østbirk, for at få en dialog omkring manglen på almene- og tryghedsboliger i byen.
Dette afstedkom en artikel i Horsens Folkeblad, som gav anledning til spørgsmål fra borgere og andre interesserede. Jeg besvarede disse spørgsmål, bl.a. med at en ting jeg kunne love dem, at hvis de giver mig mandat til 4 år mere i byrådet, så ville jeg kæmpe videre med opgaven, for et var sikkert, jeg kunne ikke nå det inden det nært forestående kommunalvalg. Siden er jeg blevet kontaktet af flere fra mellembyerne, som kunne oplyse mig om, at de har de samme problemer, de manglede også boliger. Det er fantastisk at blive kontaktet af ildsjæle fra andre byer, omkring de ønsker/mangler, som måtte være rundt om i Horsens Kommune. Det kan som politiker i den ene ende af kommunen, nogle gange kan være svært at se, hvad der mangler i den anden ende af kommunen.
Realiteten viser sig nu, at et godt og konstruktivt samarbejde med borgmesteren nu har fået sagen rykket op øverst i papirbunken - Det betyder at der i økonomiudvalget tirsdag den 7/11 blev vedtaget, at man hurtigst muligt skal sætte gang i projektet med bl.a. afdækning af behovets størrelse, placeringer og valg af boligselskaber, som skal stå for etablering af boligerne. Det skal her bemærkes, at det er i næsten i samtlige mellembyer rundt om Horsens Kommune, hvor vi nu sætter undersøgelser i gang for at afdække behovet for ovenstående.
Selvom vi gerne vil være det, må vi i Venstre erkende, at vi ikke er det største parti i kommunen, men det viser sit tydelige sprog, at med et godt samarbejde på tværs af de andre partier, kan man komme langt!
I ved hvad I har – I ved hvad I får! – Husk derfor at sætte X ved mig, nr. 3 på Venstres liste til det kommende kommunalvalg den 21. november - En stemme på en ildsjæl, der vil kæmpe for lokalsamfundene …!