
Er det sundt at EU-systemet krakelerer og de gamle kittede vinduer falder fra hinanden? Mit svar vil være et ubetinget ja, alene af den grund, at det vidner om en række nationalstater hvor borgerne sætter alvorligt spørgsmålstegn ved hele EU-projektet i den nuværende konstruktion. Nationalstater hvor et stigende antal borgere ønsker ret til forskellighed både økonomisk, socialt og ikke mindst kulturelt.
Igennem flere år har skiftende lande i EU gennemført en række folkeafstemninger og ofte har flertallet vendt EU ryggen. Holland, Irland, Ungarn, Frankrig, Sverige og Danmark er nogle af de lande hvor befolkningen takkede pænt nej tak til forfatningstraktater, fælles mønt og andre overstatslige aftaler. Ved afstemningerne mente mange ja-partier at fravalget nærmest alene kunne begrundes i manglende og for lidt informationer til borgerne. Ja man negligerer reelt flertallet og botaniserer deres uvilje imod mere EU!
Hvis EU skal overleve bør man minimere det over-statslige og eksempelvis droppe den fælles mønt som er noget nært den største fiasko i nyere europæisk historie. Ligeledes den fri bevægelighed for arbejdskraft, bankunionen, idéen om fælles EU-forsvar, fælles udenrigspolitik, fælles udviklingspolitik og ikke mindst Schengen som forhindrer nationalstaterne i at gennemføre systematisk grænsekontrol ved grænsen. De stærkt EU-kritiske partier vokser overalt i Europa og inden for et år er der stemt nej til mere EU i Storbritannien, Holland og Danmark. Det næste år venter vigtige valg i Østrig, Frankrig og Tyskland og det er en illusion at tro, at befolkninger i Europa, gamle europæiske folkeslag, vil være med til en ensretning, hvor det nærmest kun er Kansler Merkel som svinger taktstokken og accepterer hullede grænser og vandrende velfærdsmigranter fra asien og det afrikanske kontinent.
EU er et elitært projekt og ikke noget, der er kommet fra borgerne. Derfor bør der efter vores opfattelse sadles om til en ny europæisk dagsorden hvor kernen bør være nationalstaternes ret til forskellighed!