Evil Sons Of The Blues spiller på den lille scene



Kære live-musik venner, sommeren med dens sol og varme er lige over os, lige gået, eller kommende, men under alle omstændigheder, så vil vi bag BluesHouse gerne sige velkommen tilbage til den lille blues/rock scene ”in the middle of nowhere” og vi tør godt garantere jer, at fredag den 8. september, ja der er der på det meteorologisk-musiske plan, lovet total solskin, med en stor sansynlighed for at kunne observere funklende hedt blueslys i samvær med de 5. svedigste musikere i nogensinde har oplevet, siger Gunni Mogensen, formand for Hovedgård Bluesfest.
 - Det bliver os den aller største glæde, at kunne byde velkommen til blues bandet Evil Sons of The Blues, men må dog efter at have oplevet dem, konstatere at vi har lidt svært ved at finde det onde, nærmest tvært imod! Disse 5 glade gutter, spiller ikke the blues, de opfører the blues, som var det en musical, eller i hvert tilfælde et show! Bandet går på scenen med en blues nerve og intensitet, som helt og aldeles smitter publikum indenfor de første 10 minutter og 5 minutter senere, så kampsveder alle i bluesmusikkens dejlige favntag. Som gæst denne aften, vil I ligeledes komme til at grine så meget, at I fuldstændig glemmer ugens travle jag, I vil få en oplevelse langt ud over det sædvanlige, som de danske musikscener har at tilbyde. Evil Sons Of The Blues, er udover fremragende udført blues musik fra alle 5 tangenter også en aften fuld af band historier, og om de alle taler sandt, det lader vi være op til den enkelte at vurdere, siger Gunni Mogensen.

Gunni beskriver musikerne således
Med den nordjyske mundharpevirtuos Poul Ewald (hvis bælte altid er ladet med harper i den rigtige toneart) og den fremragende guitarist Søren Bøje (hvis toner reflekterer direkte op til stjernerne og tilbage igen) som indpiskere, og med den unikke sanger Ulrik Fromholt (hans lige findes ikke, helt sin egen og tusinde tak for det) i front, leverer Evil Sons of The Blues det mest dynamiske og udadvendte show, der er set på den danske bluesscene ...! Der bliver spillet uden sikkerhedsnet - med et nærvær og en tilstedeværelse i nuet, så alle må overgive sig.
 Bandet har spillet sammen i 30 år og har tidligere optrådt under navnet Det Blå Blues Band. Medlemmerne har i tidens løb spillet med gud og hvermand på den danske musikscene, bl.a. Lone Kellermann, Peter Belli, Rock Nalle, Anne Linnet og Billy Cross, så det er folk, der kan deres ting, og når de mødes i Evil Sons of The Blues, er det kærligheden til bluesmusikken, der sætter dagsordenen.
 Bruce Iglauer fra Alligator Records i Chicago skrev om Evil Sons of The Blues:
 - This is a cool and a very good band that clearly plays the blues with love, respect and talent…with tasteful guitar and harp. The harpplayer in particular seems very good.
 Get ready: Evil Sons of The Blues er klar til at indtage scenen. Gå ikke glip af Danmarks mest dynamiske bluesact…...
 Poul Ewald: Mundharpe, perkussion og sang.
 Søren Bøje: Guitar og sang.
 Ulrik Fromholt: Sang og Guitar.
 Bo Gryholt : Bas.
 Rene Dam: Trommer.
 - Vi rigtig glade for at dette fede ”gamle” danske blues band, nu endelig kommer frem i rampelyset, som de i dén grad fortjener og uanset jeres foretrukne blues stil, så bør I altså søge jer en ny psykologisk musik mentor, hvis I mod vores forventning skulle gå sure og triste hjem, grundet aftenens musik fra live scenen, tilføjer formanden.
 I BluesHouse dækkes op nogenlunde som der plejer, med masser af siddepladser og hygge. ”Stig og hans finere mænd” tilbyder aftenens blues menu, som vil bestå af Melon med Spegeskinke, efterfulgt af Italiensk jægerkylling (uden hagl) og prisen kan stadig gøre alle glade, kun 100 kr for begge retter. I baren jungleres der med diverse flasker og drinks, af ”Graverens hold”.
 - Også her bliver I glade, det er nemlig til billige priser, som I kun finder herude ”In The Middle Of Nowhere”, siger Gunni Mogensen.
 Spisning og koncert koster 250 kr og kun i forsalg, med sidste frist, onsdag den 6. september. (Adgang fra kl. 18.30, spisning kl. 19.00) Kun koncert 150 kr i forsalg og ellers rest billetter i døren til 175 kr. (adgang fra kl. 20.30, koncert kl. 21.00).
 Der kan benyttes kontanter og Mobile Pay i BluesHouse, Gl. Kattrupvej 49, 8732 Hovedgård.
yesFølg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025