Fængsel i 2 år og udvisning for rufferi og menneskehandel



"Det er meget tilfredsstillende at stå med denne domfældelse. Dommen er resultatet af et godt samarbejde mellem Sydøstjyllands Politi og estisk politi, og en lang og ikke altid lige let efterforskning" fortæller sagens anklager Helle Kaad Iversen fra Sydøstjyllands Politi. "Vi er meget tilfredse med at have fået en domfældelse både for udnyttelsen af de prostituerede kvinder på hele fire bordeller og for menneskehandel med en estisk kvinde. Vi vurderer også umiddelbart straffen som passende" tilføjer anklageren.

Kvinden blev dømt for at have drevet hele fire bordeller helt frem til anholdelsen den 20. oktober 2014. Fra november 2009 drev hun et bordel i Kolding med en fortjeneste på godt 1,4 mio. kr., fra april 2010 endnu et i Odense med en fortjeneste på ca. 1,3 mio. kr., fra juli 2012 et tredje i Vejle med en fortjeneste på godt 600.000 kr. og endeligt et bordel i Fjerritslev fra november 2011med en fortjeneste på lige over 1 mio. kr. Fortjenesten fremkom bl.a. ved at de prostituerede skulle betale ikke under 50% af deres omsætning til den nu rufferidømte kvinde.

Dommen indeholdt også et tilfælde af menneskehandel, hvor en estisk kvinder blev lokket til Danmark for at skulle være topløs danser, mens hun ved ankomsten i virkeligheden blev prostitueret i den dømte kvindes bordeller.

En del af bevisførelsen under sagen skete via videolink, idet fire estiske vidner afgav deres vidneforklaring fra Estland og ind i retssalen i Kolding på denne måde.

Den domfælde kvinde har været varetægtsfængslet siden anholdelsen i oktober 2014 og er fortsat fængslet indtil dommen er afsonet og hun kan udvises af Danmark. Hun udbad sig betænkningstid med hensyn til, om hun ønsker at anke dommen.

I sagen er tidligere dømt en 44 årig estisk kvinde for medvirken, idet hun bistod ved driften af ét af bordellerne. Den 44 årige blev idømt fængsel i 4 måneder og hun blev udvist med indrejseforbud i 6 år.

For anklagemyndigheden i Sydøstjyllands Politi mødte senioranklager Helle Kaad Iversen.

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025