Fængslende iværksættere



Tingene har godt af at blive vendt på hovedet – især når der er tale om innovativt iværksætteri.
 Derfor glæder iværksætteraktørerne – Business Region Aarhus, Horsens Kommune, Business Horsens og Insero – sig til i bogstaveligste forstand at rykke ind bag tremmerne, når Iværksætterprisen 2015 uddeles. Det sker torsdag den 16. april. Fristen for at indstille en iværksætter til prisen på www.i-prisen.dk er mandag den 16. februar, 2015.
 Også Peter Sørensen, borgmester i Horsens Kommune, ser frem til prisuddelingen i de nye og spændende rammer. Samtidig glæder han sig over, at Horsens sidste år kunne levere en vinder af Iværksætterprisen inden for kategorien Bedste Immatrielle Produkt.
 Det var Brainreader, der hermed placerer sig i toppen som et af Østjyllands mest ambitiøse iværksætterfirmaer.
 Brainreader udvikler software, der på et tidligt tidspunkt kan hjælpe lægerne med at afsløre demenssygdommen Alzheimers.
 Teknologien, der er et resultat af Jamila Ahdidans ph.d. på Aarhus Universitet, har efter flere års vedholdende indsats og midler fra Syddansk Teknologisk Innovation og Insero opnået patent på programmet.
 Sammen med partneren Daniel Langhoff er iværksætterne i Horsens nu udvidet med to programmører, og virksomheden er lige så stille ved at arbejde sig ind på markeder i Europa og USA.
 - Det betød meget for os sidste år at vinde en af kategorierne inden for iværksætterprisen. Det var et velfortjent skulderklap, som vi jo ikke har nogen chef til at give os. Det blev også en god dag, hvor vi fik lejlighed til at komme lidt væk fra kontoret – et sted hvor vi iværksættere tilbringer rigtig meget tid – og hvor vi mødte en masse spændende mennesker, fortæller Jamila Ahdidan.
 Hun tilføjer, at Iværksætterprisen desuden har haft en forretningsmæssig betydning i forholdet til Syddansk Teknologisk Innovation og Insero.
 Uddelingen af Iværksætterprisen er arrangeret af Iværk&Vækst og Business Region Aarhus.
 Ud over en check på 15.000 kr. fra Nordea er præmien et mentor-forløb arrangeret af en iværksætter med stor viden og erfaring.

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025