Her i sommermånederne sætter energiselskabet OK fokus på fair play begrebet – ikke bare på banen men også på sidelinjen.
- Med udgangspunkt i Dansk Idrætsforbunds (DIF) etiske kodeks for konkurrence-sport vil vi gerne minde forældrene om, at tonen i tilråbene betyder rigtigt meget for stemningen omkring børne- og ungdomskampe. Opmuntring og begejstring spreder glæde og gør kampen til en fest. Det gælder selvfølgelig først og fremmest for spillerne, men trænerne og officials trives da også bedst i en positiv stemning, siger Ole Kjeldgaard, der er Marketingchef i energiselskabet OK.
Den hårde tone smitter
- På alle OK-tankstationer har vi plakater, bannere og flyers med de gode råd fra Dansk Idrætsforbund (DIF) sammen med en opfordring til at tage en heppe-test på vores hjemmeside. Vi gør det selvfølgelig med et glimt i øjet, men midt i kampens hede, kan vi forældre indimellem godt tåle at blive mindet om, at det faktisk skaber dårlig stemning, når vi ”buh’er” ad modstanderne eller råber skældsord efter dommeren. Vi går jo op i det, der sker på banen, så vi tænker måske ikke rigtigt over det, men den hårde tone smitter af på børnene, og det er synd. Respekten for modstanderne, dommer og andre hjælpere er en afgørende del af fairness i sporten, siger Ole Kjeldgaard.
Vis respekt for spillet
Respekt og ligeværdighed er to af de vigtige ting, som børn kan få ud af at dyrke idræt, mener OK’s marketingchef:
- Når mindre børn begynder til sport, kan vi som forældre gøre meget for, at det bliver en god og tryg oplevelse. Vi kan lære dem, at i idræt mødes alle på lige fod. Det gør vi blandt andet ved at vise respekt for selve spillet og klappe ad en flot scoring, også selv om målet blev lavet af en lilleput fra modstanderholdet.
Det er med udgangspunkt i denne respekt for fair play, at OK inviterer til heppe-test på www.heppetesten.dk. Her får man chancen for at bestemme sin heppe-type, og få et par gode råd med på vejen.