Fangeleg for børn og deres voksne



På Fængselsmuseet er man i disse dage stadig helt overvældede af efterårsferien. Her havde mange børn og deres familier nemlig valgt at besøge museet og deltage i Fangeleg, som er Fængselsmuseets særlige tilbud for de mindre børn. Holdene var godt fyldt op, og om onsdagen var der endda helt udsolgt.
Dem der gik glip af Fangeleg i efterårsferien, har nu muligheden for at deltage evt. sammen med familien. På lørdag kan man høre, hvordan hverdagen fungerer i et fængsel, hvad fangerne laver og hvilken mad, de fik at spise.
Man kan også prøve at dekorere og skrive et postkort, som mange fanger har gjort det gennem tiden. Når børn og voksne deltager i Fangeleg, får de et indblik i, hvad det egentlig vil sige at sidde i fængsel. På egen krop kan børnene prøve at indrette en celle efter fængslets strenge regler og de kan lære, hvordan man hurtigt samler en klemme.
- Tag din egen familie med og få selv meget mere viden om fængselslivet, gør dine egne erfaringer og dan din egen mening. Museets formidler står klar til at fortælle, forklare og hjælpe, og der er lagt op til en lørdag med kreativitet, viden og leg, lyder opfordringen.

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025