
Fejlagtig sagsfremstilling af punkt 24: Godkendelse af forslag til ændring af regionale buskøreplaner ved køreplanskiftet i juni 2017
Formålet med denne henvendelse er, at beslutning træffes på et korrekt og oplyst grundlag.
Fejlagtig sagsfremstilling:
Af sagsfremstillingen for punktet fremgår følgende:
”Rute 202 Vejle-Horsens-Aarhus.
Udover afkortning af ruten i Tranbjerg, hvor der kan skiftes til letbanen, anbefaler Midttrafik nedlæggelse og afkortning af aftenafgange i Hovedgård. Midttrafik har modtaget 383 underskrifter fra borgere i protest, men fastholder forslaget med baggrund i lavt kundegrundlag og muligheden for at benytte bybus og eventuelt flextur.”
Jeg er initiativtager bag de 383 underskrifter mod afkortningen af aftenafgange i Hovedgård og vil gerne gøre opmærksom på, at sagsfremstillingen er fejlagtig.
Der henvises i sagsfremstillingen til ”muligheden for at benytte bybus og eventuelt flextur”.
For det første er der ingen bybusser der kører til Hovedgård - hverken til/fra Århus eller til/fra Horsens.
For det andet koster en flextur mellem Århus og Hovedgård 450 kroner og mellem Horsens og Hovedgård 210 kroner (mere ende det 10 dobbelte af pris med rejsekort).
Det vil sige, at der reelt IKKE er nogen alternativer, hvilket også fremgik af indsigelsen/underskrifterne mod nedlæggelsen.
Det fremstår derfor som en provokation, at Midttrafik bevidst fremlægger en misvisende sagsfremstilling, så beslutning ikke træffes på et korrekt og oplyst grundlag.
For god ordens skyld, indsætter jeg herunder den fulde ordlyd af indsigelsen vedr. nedlægning af aftenafgang på rute 202:
Indsigelse i forbindelse med høring K17
På vegne af 383 borgere i Hovedgård og omegn (medlem af facebookgrupperne i området) indgives hermed indsigelse mod at:
Afgang fra Vejle kl. 21.16 kun kører til Hovedgård (kl. 21.17 lørdage).
Afgang fra Aarhus kl. 23.24 nedlægges (kl. 23.25 lørdage).
Begrundelsen for indsigelsen er, at borgere i Hovedgård og omegnsbyerne:
Fortsat skal have adgang til biograf, koncerter, teater og andre kulturbegivenheder i Århus og Horsens uden at købe bil.
Fortsat skal kunne tage aften- og natarbejde i Århus og Horsens uden at købe bil.
Hovedgård endnu er uden andre offentlige transportmuligheder.
Begrundelsen for indsigelsen er endvidere, at unge i Hovedgård og omegn:
Fortsat skal have mulighed for at deltage i idræts aktiviteter i Århus og Horsens om aftenen uden at være afhængig af forældrekørsel.
Fortsat skal have mulighed for at deltage i sociale aktiviteter, ved deres uddannelser i Århus og Horsens uden at være afhængig af forældrekørsel.
Med venlig hilsen
Kenneth Depenau