Fem statsministre mødes på Marienborg



Her er de fem statsministre samlet i haven på Marienborg under optagelserne til dokumentarserien. Foto: Morten Albæk

De har tilsammen ledet landet gennem de seneste 35 år. De har stået i spidsen for skiftende regeringer. De har styret Danmark gennem kriser og katastrofer, gennem sejre og nederlag. Fem danske statsministre mødes for første gang til et enestående møde på Marienborg nord for København.
Gennem fire dokumentarprogrammer, der sendes på DR1 i efteråret, fortæller de nu om det mest magtfulde embede, som kun de kender indefra. De fem nulevende statsministre, Poul Schlüter (1982-93), Poul Nyrup Rasmussen (1993-2001), Anders Fogh Rasmussen (2001-2009), Helle Thorning-Schmidt (2011-2015) og Lars Løkke Rasmussen (2009-2011,
2015-2017) taler om magten, omkostningerne og Danmark.
Marienborg er embedsbolig for landets siddende statsminister og de fem statsministre har alle benyttet boligen på hver deres måde. Nogle har boet der fast i længere perioder, andre har brugt det til officielle møder og begivenheder. Alle har de et forhold til Marienborg. Enkelte af dem vender for første gang tilbage til Marienborg siden deres tid som statsminister, og det uhøjtidelige møde foregår i sofaerne i pejsestuen.

Fortæller om ansvar og kriser
De fem statsministre fortæller i de fire programmer ærligt og personligt om det altdominerende ansvar, kriserne og de nødvendige politiske venskaber og fjendskaber. De fem statsministre fortæller, hvordan de oplevede nogle af de væsentligste begivenheder i deres embedsperiode og giver dermed et enestående indblik i deres version af de seneste 35 års danmarkshistorie.
’Vi er utrolig glade og stolte over, at det er lykkes for DR1 at samle de fem statsministre til et sjældent historisk indblik i hvordan de har ledet landet. Vi er med, når de fem personligheder fortæller om ansvaret, krigene, kriserne og de begivenheder, der ramte vores land i de 35 år, hvor de havde regeringsansvaret. Det er en kerneopgave for DR at levere oplysning og information om det samfund, vi lever i, og at få den direkte adgang til, hvordan de fem statsministres selv har oplevet deres metiér er et enestående stykke samtidshistorie’, siger kanalchef for DR1, Pil Gundelach Brandstrup.

Dokumentarprogrammerne sendes første gang søndag 27. august klokken 20.00.

yesFølg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025