Skattesystemet i Danmark skal laves væsentligt om, men som bekendt kræves et flertal for væsentlige reformer i Danmark. I min omgangskreds hører man jævnligt om skilsmisser og i min hjemme Kommune vil man indføre hjælp til parterapi for at undgår skilsmisser. I 2014 blev 19.435 ægtepar skilt. Det er det højeste antal skilsmisser, der nogensinde har været i Danmark på et år, og det er 23 pct. flere end det gennemsnitlige antal skilsmisser de seneste ti år. Antallet af skilsmisser, i forhold til hvor mange ægtepar der er, er ligeledes steget de seneste år. I 2012 var det 14 ud af 1.000 gifte personer, som blev skilt. I 2014 var tallet steget til 18. Der var engang for flere generationer siden man var hjemmegående. Det kan man også i dag, men mange fravælger det pga. nødvendigheden af to lønninger for at få husholdningen til at gå op. I dag kan hjemmegående overføre sit skattefradrag til den aktive på arbejdsmarkedet. Kunne det ikke være en tanke og inspirere endnu mere til hjemmegående far eller mor for at undgå skilsmisser ? Samfundet fattes penge, men det kunne “spare” samfundet i fripladser og forhøjede udbetalinger, såfremt vi kunne holde familierne kørende. Burde vi ikke gøre det lidt mere fordelagtigt igen at leve to og i familie. Det vil jeg mene, da jeg også var så heldig, at min mor var hjemmegående og tilstede når vi kom hjem fra skole. Mine forældre havde en klar forståelse af den ene måtte oppebære den største lønindkomst og den anden sørgede for husholdningen. Når man ser på samfunds prisen eller omkostningerne ved skilsmisser finder jeg ikke borgerløn som en løsning, men et ekstra “fradrag” til den hjemmegående, som kan overføres den arbejdsramte. Jeg vil arbejde for flere familier og færre skilsmisseri årene fremover!
