Flere medarbejdere til et Danmark i vækst



Det er en ansvarlig og langsigtet politik, der har sikret at fremgangen i dansk økonomi nu spirer. Dagens BNP-tal viser med al tydelighed, at væksten stadig ikke for alvor er kommet i gang. Danmark har altså brug for en håndsrækning, der kan holde gang opsvinget i økonomien og sikre vækst og danske arbejdspladser.

- Regeringen har nu brugt halvandet år på at forsøge at få gennemtvunget en økonomisk politik, som ingen efterspørger, og som er blevet undsagt af førende økonomer. Samtidig ignorerer regeringen de konkrete udfordringer, der er i dansk økonomi, her og nu. Flere og flere sektorer på arbejdsmarkedet melder om begyndende problemer med at finde den rette arbejdskraft. Det gælder særligt byggesektoren og it-sektoren. Antallet af gange danske virksomheder forgæves slår stillinger op er nu det højeste niveau siden finanskrisen brød ud i 2008, siger Nicolai Wammen, politisk ordfører i Socialdemokratiet.

En del af udfordringen for dansk økonomi er, at vi i de kommende ti år kommer til at mangle faglært arbejdskraft, mens der vil blive længere imellem job til de ufaglærte. Samtidig oplever flere brancher, at de har svært ved at finde kvalificerede medarbejdere til deres ledige stillinger. Regeringens løsning på de udfordringer, som dansk økonomi står overfor, er skattelettelser betalt af lavere SU til studerende og højere pensionsalder. Men det løser hverken de udfordringer, danske virksomheder står over for her og nu, eller de langsigtede udfordringer for dansk økonomi.

De rette reformer for Danmarks nuværende situation er ikke flere hårde arbejdsudbudsreformer, men andengenerationsreformer, der sikrer, at den danske arbejdsstyrke møder virksomhedernes efterspørgsel i fremtiden. Derfor skal vi fokusere på at opkvalificere arbejdsstyrken gennem en langsigtet opkvalificeringsreform, og samtidig sikre at virksomhederne har adgang til den rette arbejdskraft her og nu.

- Hvis virksomhederne ikke har den nødvendige arbejdskraft, risikerer de at gå glip af ordrer eller må hente arbejdskraften i udlandet. Ingen af delene er godt for Danmark. Derfor fremsætter vi nu et udspil, der gennem syv konkrete forslag skal imødegå udfordringerne med flaskehalse på alle uddannelsesniveauer. Vi foreslår blandt andet en erhvervskandidatordning, så studerende kan arbejde på deltid inden for brancher, der mangler højtuddannet arbejdskraft. Og vi foreslår, at oprette en fast track-ordning i efteruddannelsessystemet for ledige ufaglærte og faglærte målrettet lige præcis dér, hvor jobbene er, siger Nicolai Wammen.

Vækstudspillet i dag følger i forlængelse af de forslag, vi fremlagde i efteråret: En opkvalificeringsreform og to vækstudspil, der adresserede bl.a. investeringer i iværksætteri, styrket teknisk forskning og mere ansvarlig kapital til små og mellemstore virksomheder.

De syv tiltag i dagens udspil

1. En erhvervskandidatordning, der sikrer bedre overgang mellem uddannelse og arbejdsmarked
2. Et nyt og mere efterspørgselsdrevet VEU-system
3. Regler skal ikke stå i vejen for lediges opkvalificering
4. Fast-track-ordning i efteruddannelsessystemet for ledige ufaglærte og faglærte
5. Fokus på opkvalificering hele livet - styrkelse af voksenlærlingeordningen
6. Oprettelse af dansk arbejdsformidling i EU-lande efter højt kvalificeret arbejdskraft for brancher med meget lav ledighed
7. Jobcentrene skal tættere på virksomhederne

yesFølg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!

Løbende annoncer

 

Mest læste artikler

Ugens Annoncer

Seneste video

Ringvej Syd
29. maj 2025