Der er behov for at fordele flere videregående uddannelser, hvis ikke de store byer skal løbe med alle de unge. Sådan har det lydt i en årrække fra flere yderkommuner. Og nu ser der ud til at være hjælp på vej. I hvert fald svarer hele 82 % af de adspurgte folketingskandidater i en undersøgelse foretaget af Danmark på Vippen, at de vil arbejde for, at der bliver etableret flere relevante videregående uddannelsestilbud uden for landets nuværende universitetsbyer i næste valgperiode, siger bestyrelsesmedlem Kim Ruberg, Danmark på Vippen.
Resultatet vækker glæde hos Mads Jakobsen (V), borgmester i Struer Kommune.
”Der er et stort behov for uddannelsesmuligheder i det nordvestlige Danmark, hvis ikke alle unge skal forlade egnen, når de er færdige med en ungdomsuddannelse. Vi taler jo ikke om at oprette et nyt universitet heroppe, men vi har brug for flere mellemlange uddannelser i vores nærområde,” siger Mads Jakobsen.
Stort behov for uddannelser
Også hos landsorganisationen Danmark på Vippen er man glad for de nye positive toner. Men man vil dog se reelle politiske beslutninger, før man roser politikerne.
”Et af de store problemer i forhold til vandringen fra land til by er, at de unge naturligt tager væk fra yderområderne og ind til de store byer for at uddanne sig. Hvis vi derfor i fremtiden skal stoppe den vandring, er det nødvendigt, at politikerne lægger en plan for, hvordan vi kan fordele uddannelserne langt mere hensigtsmæssigt i fremtiden. Det vil også i sidste ende komme erhvervslivet i mange yderområder til gode,” siger Kim Ruberg.
Det bakkes op af SF’s landdistriktsordfører Karina Lorentzen, som i forbindelse med undersøgelsen siger, at uddannelsestilbuddene er afgørende for yderområderne.
”Det er afgørende for udviklingen i yderområderne, at uddannelserne afspejler det lokale behov. Du kan ikke flytte en ingeniør fra København til Sønderjylland, men du kan uddanne ham i Sønderjylland og få ham til at blive,” siger Karina Lorentzen.
Ø vil have udkantstaxameter
Enhedslistens politiske ordfører Johanne Schmidt-Nielsen siger også, at der skal være gode muligheder for at uddanne sig, ligegyldigt hvor i Danmark man bor.
”Enhedslisten vil arbejde for et udkantstaxameter til uddannelser i landdistrikterne. Vi er nemlig imod centralisering af uddannelser i de store byer, hvilket betyder, at uddannelser i landdistrikterne må lukke – eksempelvis lærer- og pædagogseminarier. Derfor går vi ind for et særligt udkantstaxameter, hvilket vil gøre det lettere for institutionerne at drive uddannelse flere steder i landet,” siger Johanne Schmidt-Nielsen.
Folketingskandidat for Venstre, Ellen Trane Nørby, slår fast, at uddannelserne i fremtiden skal ligge der, hvor de giver bedst mening.
”Jeg synes, at uddannelserne skal placeres i de områder, hvor kompetencerne efterspørges. For eksempel burde vi oprette flere pladser på ingeniøruddannelserne i Esbjerg og Sønderborg,” siger Ellen Trane Nørby.
Undersøgelsen er foretaget via et spørgeskema, som er sendt ud til 400 folketingskandidater - 40 fra hvert parti. 148 har svaret på spørgsmålet om, hvorvidt de inden for næste valgperiode vil arbejde for, at der kommer flere relevante uddannelsestilbud uden for de etablerede universitetsbyer i Danmark. 82,43 % siger ja. 6,08 % siger nej. 11,49 % ved ikke.
