
Torsdag skulle U12 pigerne fra Østbirk IF spille første turneringskamp i Ry og prøve at følge op på sidste weekends flotte kampe. Kampen blev afviklet på en vindblæst bane, hvor Østbirk-pigerne hurtigt kom i modvind både vejrmæssigt og spillemæssigt. Første halvleg blev tabt 4-1. Målscorer for ØIF: Karoline Langpapp. Kun flot målmandsspil af Signe Damgaard hindrede at ØIF-holdet var mere bagud. I anden halvleg reducerede Karla Sondaj til 4-2, også troede Østbirk-pigerne på det igen, men Ry scorede 3 mål og vandt fortjent kampen, selvom 7-2 ifølge træner Kurt Pedersen var lige i overkanten.
- En dag hvor intet ville lykkedes for pigerne. De fik aldrig gang i spillet, der blev sparket for meget fodbold og for lidt samspil, sagde Østbirktræneren og roser målmand Signe Damgaard for godt målmandsspil i første halvleg. Han ærgrer sig over at Signe ikke vil være målmand fast, da hun absolut har evnerne til det. På en dag hvor ingen af pigerne sprang i øjnene blev dagens spiller Laura Jakobsen. Hun løb som altid mange meter. Pigerne spiller næste kamp onsdag i Østbirk.
- Så må vi håbe at de er mere klar, siger Kurt Pedersen.