Østbirk på spanden



Østbirk IF’s lazaret af fodboldspillere manede sig op, og stillede trods alt med 14 spillere til udekampen Kr. Himmelfartsdag i Tranbjerg mod Bundholdet Bosporos.
 Det hvide flag var nærmest hejst på forhånd hos gæsterne. Hjemmeholdet havde ikke tilnærmelsesvis styrke til at yde de grønne gæster kvalificeret modstand under normale omstændigheder, men det havde de denne torsdag i en kamp langt under serie 3 niveau, hvor udfaldet blev aldeles tilfældigt.
 Underholdningsværdien bestod helt og fuldkommen i verbale udbrud fra de rødblusede, der snakkede så meget kampen igennem at hele affæren endte i et rent Monty Python-show, og nogle gule kort fra en dommer, der ikke vekslede talestrømmen til medvind.
 Østbirks mål blev sat ind af anfører Neno Petkovic på straffespark til slutresultatet 4-1. Desuden scorede Østbirk i eget net, Nicklas Gam Sørensen sendte bolden på opstanderen, Rasmus Baastrup var flere gange lige ved, Neno Petkovic sendt i front havde som eneste power i støvlerne, men skarpheden manglede på et usammenhængende Østbirk-hold. Træfsikkerheden hos hjemmeholdet var ikke meget bedre, måske allerbedst illustreret da anføreren havde en banehalvdel for sig selv, oceaner af tid med bolden og alene på vej mod Nicolaj Langballe i Østbirkmålet dårligt fik ram på den runde, der trillede et par omgange, mens medspillerne ivrigt kommenterede kvaliteten i afslutningen eller den åbenlyse mangel på samme.
 Hos Østbirk var der debut til Niklas Pontoppidan Jakobsen og sæsondebut til Patrick Abild Tranberg, Morten Barrit Mortensen og Jacob Mortensen.
 Østbirk og Hovedgård indtager nu sidstepladsen, Østbirk har dog en kamp på hånden.

yesFølg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025