Tam indsats af Østbirk



Østbirk IF’s serie 3 herrer skulle bruge en sejr i et af de sidste 3 opgør for at være rimeligt sikre på også at spille i serie 3 efter sommerpausen.
 Det kunne man ikke umiddelbart se på indsatsen mod Kolt/Hasselager tirsdag aften på bane 2 i Østbirk. Uheld eller mangel på koncentration var kendetegnende for hjemmeholdets indsats, alt efter humøret på fortælleren.
 Efter 22 minutter headede en Østbirkspiller i nakken på en holdkammerat til 0-1. Efter 32. minutter fumlede man i forsvaret, og Kolt/Hasselager fik foræret en scoring, og 2 minutter efter pausen scorede de grønne et regulært selvmål.
 Da Stefan Nielsen efter 29 minutter, på et flot angreb, noget heldigt sendte bolden mellem handskerne på udeholdets keeper til 1-1, startede hjemmeholdets eneste rigtig gode periode. Her kunne de grønne have bragt sig i front med 2-1, men Kim Roersens afslutning var lige i målmandshandskerne. I halvlegens sidste minut troede de fleste at pausestillingen var 2-2, for det lignede at bolden var over målstregen til en Østbirkscoring, men fløjtet der lød, var et pausefløjt.
 I slutminutterne var Peter Helbæk Pedersen tæt på reducering, men 3-1 til gæsterne var et retvisende resultat på kampen. Østbirk gav debut til unge Niclas Gam Sørensen.

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025