Fodboldpiger fra Gedved og Østbirk spiller sammen



Torsdag aften var der højt humør på fodboldbanerne i Gedved. Her smeltede 2 fodboldhold sammen i Horsens Nord samarbejdet, som Gedved IF, Østbirk IF og Egebjerg IF har etableret på drengesiden. Hos U13 pigerne er det dog kun et to-strenget samarbejde, der torsdag aften blev sat i søen.
 Samlet tæller pigerne fra Gedved og Østbirk 27 piger, og det giver nogle helt anderledes muligheder for trænerne. Horsens Nord holdet får efter sommerpausen mulighed for at spille 11-mands fodbold i Liga 3 - den fodboldrække man starter i som U14 fodboldspiller på stor bane.
 Og det bliver en spændende tid for pigerne, for fodboldspillet har indtil videre foregået på 8:8 mands fodboldbanen, som er halv i størrelse i forhold til det som venter.
 - Vi tilmelder både et 11 mands og et 8 mands pigehold, siger Thomas Østrup, som er 1 af det store trænerteam på 4, som tager sig af pigerne. Jesper Petersen og Christian Skandbo Sørensen var som Thomas Østrup i forvejen tilknyttet Gedved-pigerne, og Østbirk IF’s træner Peter Knudsen fortsætter ligeledes i trænerkvartetten.
 Også på holdledersiden er der fuld besætning. Dorthe Søndergård Vestergaard og Esben Sørensen tager sig af holdledertjansen hos de organgeblusede, som bliver holdets nye fodbolduniform. Horsens Nord spiller som bekendt i orange trøjer og sorte bukser.
 U13 pigerne, årgang 2004, som efter sommerpausen er U14 piger, træner tirsdag og torsdag fra kl. 18.00-19.30. 2 uger trænes der i Gedved, herefter 1 uge i Østbirk, og så igen i Gedved osv. Hjemmekampene spilles på skift i Østbirk og Gedved.

winkGiv Østbirk Avis Østjydsk Avis et like her, så får du nyhederne på Facebook!

Løbende annoncer

 

Mest læste artikler

Ugens Annoncer

Seneste video

Ringvej Syd
29. maj 2025