Fodboldstart i Østbirk IF flyttet til søndag



Per Thomsen er klar til endnu en sæson i spidsen for de grønne.

På søndag tager træner Per Thomsen hul på forberedelserne til den kommende fodboldsæson, hvor Østbirk IF har hold i serie 3 og 5.
 Der er samling 29. januar kl. 14.00 med efterfølgende spillermøde om forventningerne til den forestående fodboldsæson, hvor Østbirk er tilbage i serie 3 efter en enkelt sæson i serie 2. Træningsstarten er annonceret i Østbirk Avis Østjydsk Avis til lørdag kl. 13.00, men opstarten er rykket til om søndagen. I tilfælde af hård frost er Østbirkhallen nemlig back up på dette tidspunkt!
 Holdleder Bjarne Pedersen tager gerne en snak med interesserede nye spillere i den grønne trøje på tlf. 23315072. Østbirk håber på tilgang f.eks. på målmandsposten, hvor keeper Kasper Ballegård skal i Dronningens klæder, og derfor ikke kan vogte begge steder.
 Østbirks skal i serie 3 i kamp mod ASA, Aarhus, Bosporos SK, Horsens B, Hovedgård IF, Kolt/Hasselager, Rye BK og Søvind. Serie 5 herrernes pulje er endnu ikke offentliggjort.
 Også de ældre og de gamle starter træningen i Østbirk, dog først søndag den 5. februar. Her er kontaktpersoner for Old Boys, Brian Grønskov, tlf. 27113102 - Super Old Boys, Bent Jensen, tlf. 28415206 og Veteran, Poul Sørensen, tlf. 24447578.

smileyFølg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

Ringvej Syd
29. maj 2025