Fodgængere og cyklister ledes væk fra arbejdsområder på Niels Gyldings Gade



Den røde linje viser, hvordan fodgængere og cyklister kan komme rundt i området omkring Niels Gyldings Gade. De skraverede områder er arbejdsområder, hvor det er vigtigt, at fodgængere og cyklister ikke færdes. Kort: Horsens Kommune.

Arbejdet med at omlægge Niels Gyldings Gade er i fuld gang, og det betyder, at der bliver arbejdet med flere tunge maskiner i området for bl.a. at lave kloakarbejde og etablere ny vej.
 Selvom der flere steder er sat skilte og hegn op, oplever entreprenørerne, at en del fodgængere og cyklister krydser arbejdsområderne og Niels Gyldings Gade, hvor det ikke er hensigtsmæssigt.
 I uge 21 går entreprenørerne i gang med at banke store betonpæle, hvor der skal kloakbrønde ovenpå, ned i jorden, og for at sikre de bløde trafikanter bliver flere områder afspærret for dem.
 Det betyder følgende for fodgængere og cyklister:
 - Strækningen fra J. Chr. Juliussens Vej til Ove Jensens Allé er spærret.
 - Området omkring den tidligere rundkørsel ved Ove Jensens Allé og Holmboes Allé er spærret.
 - Fra Sønderbrogade til Holmboes Allé er det nordlige fortov og den nordlige cykelsti spærret.
 Bløde trafikanter ledes i stedet ad det sydlige fortov og den sydlige cykelsti fra Sønderbrogade hen til broen over åen ved Jobcentret. Herfra skal Flaskestien benyttes til Holmboes Allé eller videre mod Bilka/Løvbjergcentret og Høegh Guldbergs Gade - og omvendt den anden vej.

For sikkerhedens skyld
Skal man krydse Niels Gyldings Gade til fods eller på cykel, skal det ske i lyskrydsene ved Sønderbrogade eller J. Chr. Juliussens Vej/Grønlandsvej.
 - Vi ved godt, at fodgængere og cyklister i området bliver nødt til at tage en lille omvej, men det er for deres egen sikkerheds skyld. Vi henstiller til, at folk følger vores anvisninger og respekterer hegn og skilte i området, siger Allan Lyng Hansen, afdelingschef i Affald og Trafik i Horsens Kommune.
 Dele af området er afspærret med hegn, men det er ikke muligt at gøre i hele området.
 - Det er et arbejdsområde, hvor entreprenøren skal kunne komme til og fra, og derfor kan vi ikke lukke det hermetisk, da der skal være ind- og udgange, forklarer Allan Lyng Hansen.
 Afspærringerne for fodgængere og cyklister forventes at vare indtil slutningen af juni.

yesFølg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025