Så er sommeren over os, og foråret dermed slut.
Skoleorkestret, har spillet det første halvårs sidste trut.
8 koncerter blev det til i dette forår
i Vandel, Brørup, Flemming, Nim, 2 x Hovedgård og 2 x Skanderborg.
Der er blevet spillet, marcheret og sunget.
Trommerne har her og der runget.
Mange mennesker blev lidt beriget og glade,
når der blev spillet rock, pop og en stille ballade.
I Skanderborg blev skydebrødre akkompagneret
med march-musik, 5 kilometer blev marcheret.
Der var jubel på efterskolerne i Vandel, Flemming og Brøruphus.
Joh, det har været et forår i sus og dus,
og et forår, hvor dirigent Fie blev lidt svimmel,
da hun kom i den syvende himmel.
Hun blev tildelt et fortjent kunstnerisk legat,
som lød på musikalsk fordybelse i Italien med alt betalt.
For aller første gang nogensinde
blev danskere indstillet, sikke et minde.
8 mennesker fra Europa på Elba med egen kok,
at netop hun blev udvalgt, forstår vi nok.
Nu holder HSO ferie, og ser frem mod et efterår,
hvor også mange spændende ting foregår,
sammen med Søværnets Tambour Korps skal vi spille København,
lige midt på Holmen, måske kommer der en der hedder Vagn.
Sluttelig vil orkesteret ønske jer alle en god sommer
med tak for opbakningen overalt, hvor vi kommer.